Pavel Krasin/Shutterstock

Hjerteskærende billeder afslører: Elefanter begraver og sørger over deres døde unger

Ifølge et nyt studie viser billeder, hvordan asiatiske elefanter begraver deres unger.

Der er mange dyr i vores fantastiske verden, der simpelthen bare bliver ved med at overraske.

Længe har forskellige arter fascineret os mennesker, hvor man særligt har spekuleret i og forsøgt at undersøge diverse arters intelligens.

Eksempelvis er der aber, som gør brug af værktøj, og så har de fleste nok hørt om udtrykket “en elefant glemmer aldrig”, hvilket henviser til deres imponerende langtidshukommelse.

Når det kommer til elefanter, så er der også flere gange blevet skrevet om, at de er empatiske, og at de blandt andet hjælper andre elefanter, hvis de er i sorg.

Og nu viser en ny undersøgelse flere eksempler, der desværre også er yderst hjerteskærende.

Flokken hjælper med at begrave ungerne

Hvis man ser på mennesker, så ved vi, at der er flere dele, når det kommer til et tab og det at skulle tage afsked.

Udover en forfærdelig sorg, som aldrig heler, men som vi må lære at leve med resten af vores liv, så er der også et helt særligt ritual, der i flere tusind år har været en fast og naturlig del af sorgen.

Det er selvfølgelig begravelsen.

For selvom vi mennesker måske har lagt mere betydning i vores begravelser, det kan eksempelvis være af religiøse årsager, eller blot fordi vi gerne vil udvise respekt over for den afdøde, så lader selve begravelsen også til at finde sted i elefanternes verden.

Det viser et nyt studie, som Daily Mail henviser til.

Artiklen fortsætter under billedet…

Elefant
Genrebillede af asiatisk elefant med sin unge. Foto: Pavel Krasin/Shutterstock

Lavede høje lyde, mens de begravede ungen

Ifølge mediet så har forskere i Indiens Bengalske region opdaget fem elefantungebegravelser i 2022 og 2023.

I hvert tilfælde havde flokken båret den døde unge i dens snabel og ben, før de til sidst havde begravet den i jorden med benene op.

I et af tilfældene kunne flokken høres lave høje lyde, mens de begraveden ungen.

Ifølge Parveen Kaswan og Akashdeep Roy så har de ikke fundet nogen tegn på direkte indgriben fra mennesker.

Mediet skriver, at det kun var unger, der blev begravet, hvorimod de fuldvoksne elefanter blev efterladt på det sted, hvor de døde, hvilket er på grund af deres størrelse.

– Elefanter er omsorgsfulde og sociale dyr, og ud fra ydre undersøgelser af kadaverne så vurderer vi, at ungerne blev placeret skånsomt af flokmedlemmerne ved at gribe fast i et eller flere ben, fremgår det af undersøgelsen, som er blevet udgivet i Journal of Threatened Taxa.

Hertil skriver de også, at de ved hvert gravsted fandt fodspor fra mellem 15 til 20 elefanter.

Du kan se de hjerteskærende billeder HER.

Hvor er det bare trist.

Elefanter er virkelig nogle omsorgsfulde, fascinerende og fantastiske.

Hvad tænker du om undersøgelsen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan lære om elefanternes adfærd.