Foto: Shutterstock

Hold på hat og briller: Stormen Malik er på vej med fuld fart mod Danmark

Danskerne kan mildest talt se frem til en blæsende weekend, når vi for første gang i to år har en regulær storm med kurs mod Danmark.

Stormen, der er blevet døbt Malik, vil give kraftig blæst i løbet af den kommende weekend.

DMI varsler om storm med vindstød af orkanstyrke kategori 2.

– Et kraftig østgående lavtryk tager lørdag en bane nord om Danmark. På sydsiden af dette lavtryk bliver det meget blæsende først fra vest og senere fra nordvest, skriver DMI på deres egen hjemmeside.

Foto: Shutterstock

– Derfor har vi netop opsat et varsel om storm for dele af den nordvestlige del af landet, gældende fra lørdag eftermiddag til søndag morgen, og stormen har fået navnet Malik, lyder det fra DMI.

DMI har samtidig en forventning om udfordringer med forhøjet vandstand.

TV 2 skriver, at hvis prognoserne, som de ser ud nu, holder stik, så kan stormen Malik blive den kraftigste i Danmark i fire eller fem år.

Holder du dig hjemme i løbet af weekenden? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet på Facebook.