Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Hunden Charlie er døende – så gør familien hendes sidste dag i livet til den bedste

Det her er Charlie. Hun var blot en lille hvalp, da Kevin Navid besluttede sig for at tage hende med hjem for flere år siden.

Charlie gjorde hurtigt indtryk på sin nye familie – ved at kaste op på sin nye ejer, Penny, hele to gange.

Men Charlie skulle gøre et mere varigt indtryk på familien.

Som for eksempel en dag, hvor hun sad ved siden af Penny på sofaen og slikkede sin mors skaldede hoved. På dette tidspunkt gennemgik Penny kemoterapi for at behandle sin brystkræft.

– Hun vidste, at der var noget galt, og hun tog sig af min kone, siger Kevin til WFAA-TV.

Charlie var en naturlig del af familien. Hun var altid venlig og hjælpsom, og familien var overbevist om, at Charlie ville gøre det fremragende som politihund.

Men Charlie nåede aldrig at blive politihund.

I sidste uge fik hun konstateret en hjernesvulst – og familien vidste, at den eneste humane beslutning at tage ville også være den sværeste.

Familien vidste, at de var nødt til at aflive Charlie. Men de ønskede, at hun skulle have det sjovt i løbet af sine sidste dage i live.

© WFAA-TV

Kevin, Penny og deres besluttede sig for at give Charlie sin bedste dag nogensinde på den sidste dag i livet.

© WFAA-TV

Først tog de deres elskede vovse med til et sted, hvor de vidste, de laver byens bedste burgere. 

© WFAA-TV

Så blev Charlie forkælet med is! 

© WFAA-TV

Om eftermiddagen fik hun også lov til at smæske sig mæt i lækre spareribs.

– Hun var så glad. Vi havde ikke set hende så lykkelig i lang tid, fortæller Penny.

© WFAA-TV

Og ikke nok med det. Efter de lækre spareribs mødte de betjenten Bryan på gaden. De tiltrak sig hans opmærksomhed og spurgte, om de måtte tage et billede med ham.

Bryan indvilligede selvfølgelig, og da han hørte om Charlies skæbne forklarede han, at han beklagede familiens tab.

Senere opdagede familien, at de lokale politimyndigheder havde offentliggjort billedet på deres Facebook-side. Under billedet havde de skrevet en tekst, hvor de gav Charlie titlen “æresbetjent”.

Charlies og familiens drøm om at hun skulle blive politihund, var gået i opfyldelse.

Betjenten Bryan har efterfølgende fortalt, at han bare gjorde sit job, og at han var glad for at kunne hjælpe familien i den hårde tid.

Familien siger, at dette betyder mere for dem, end nogen kan forstå.

Efter en fantastisk dag med familien – med en fyldt mave og drømmen opfyldt – sov Charlie til sidst stille ind.