Men da Gwen kom lidt nærmere så hun, at det ikke var nogen hundehvalp. Det var en prærieulveunge, som var dækket af syv store kaktusbolde. Overalt stak de deres spidser ind i den lille prærieulvs pels.
Gwen løb så hurtigt hun kunne hen til en nabo og bad om hjælp. Det var her hun så, at ungens mor også var der og holdt vagtsomt øje med sin unge.
Snart kom to personer fra den nærliggende golfbane, Pebblebrook Golf Course, for at hjælpe til, og heldigvis havde de handsker på sig.
Men på trods af handskerne kunne de ikke få kaktusserne væk, men måtte hente en tang og rykke kaktusboldene ud af pelsen.
Antageligt vejede alle kaktusserne til sammen mere end ungen selv, kan man læse på Recreation Centers of Sun City West Facebookside.
Trods smerterne og alle menneskene som sværmede omkring ungen, var den utrolig rolig. Næsten som om den vidste, at alle var der for at hjælpe.
Mens en af mændene, Jose, holdt i ham, kunne den anden, Bordine, roligt tage alle spidserne ud. Han sad bare roligt der og forsøgte hverken at bide eller komme løs.
Så snart alle var væk, sprang ungen straks tilbage til sin mor og sine søskende. Selvom han havde lidt små stiksår forskellige steder, virkede han til at være ved godt mod.
Hvilket held at der findes så mange mennesker som var klar til at hjælpe den stakkels lille prærieulv. Uden hjælp var han angiveligt gået en grusom og smertefuld død i møde.
Del for at hylde alle dyrevenner derude som gør alt for at hjælpe dyr i nød!