Genrefoto: Shutterstock

Indbrudstyv stikker af fra politiet og forsøger at skjule sig – minutter senere bliver politihunden dagens helt

Mandag klokken 09.57 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud på Odinsvej i Hadsten.

Husets ejer kunne på videoovervågning se, hvordan to personer klædt i mørkt tøj gik rundt i hans hus. Politiet sendte flere patruljer afsted, og den første vogn på stedet så et åbentstående vindue, som den ene betjent kravlede ind ad.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Betjenten kunne høre nogen hviske i kælderen og gav sig til kende som politi, hvorefter kælderdøren smækkede.

En hundepatrulje blev tilkaldt til at søge i området og husets ejer var også ankommet i mellemtiden. Ejeren viste betjentene overvågningsbillederne, så signalementet af de to personer kunne spredes til alle patruljer.

En af hundeførerne fik øje på en person, som stak af, da han så betjenten, og derfor blev en hund sendt i hælene af ham. Hunden løb ind i et krat, og kort efter kunne betjenten høre en person beklage sig inde fra buskadset.

Dette foto er et arkivfoto og viser ikke den pågældende politihund. Foto: Shutterstock

Det viste sig hurtigt, at hunden havde standset gerningsmanden, ved at bide ham i underarmen. Og den 19-årige mand blev anholdt og sigtet for indbrud.

Kort efter observerede en patrulje en bil, som kom kørende ad Skovvangsvej. Betjentene fik standset bilen på Ødumvej og tog kontakt til føreren. Føreren stemte overens med signalementet på den anden gerningsmand.

Dermed kunne politiet også anholde denne 23-årige mand og sigte ham for indbrud.

Stærkt gået af politiet og ikke mindst den kvikke politihund! Del gerne denne artikel videre med dine venner på Facebook!