Jeanette fra ‘Gift ved første blik’ med flot gestus: Donerer sin brudekjole til kræft-indsamling

Jeanette Lagoni, der blev forlovet med Michael efter ‘Gift ved første blik’, har nu valgt at donere sin brudekjole til velgørende formål.

Efter at være blevet forlovet med Michael Ewald, da kameraerne slukkede i årets sæson af ‘Gift ved første blik’, har Jeanette Lagoni nu taget en stor beslutning.

Hun har nemlig valgt at sætte sin brudekjole fra programmet til salg, så penge kan gå til årets Knæk Cancer-indsamling.

Det er en sag, der står hendes hjerte nært, da hun selv har oplevet, hvad en kræftsygdom kan betyde for de pårørende.

– Jeg har selv kræften dybt inde i familien. Og alt indsamling til Kræftens bekæmpelse har altid været en ufattelig stor hjertesag både privat og igennem mit firma, skriver hun ifølge BILLED-BLADET.

Bud er velkomne

Den nyforlovede DR-kendis skriver desuden, at flere informationer om donationen vil følge på et senere tidspunkt, men at hele beløbet vil gå ubeskåret til Knæk Cancer.

–Mine søde skrædder i butikken (JWL skrædder) vil gerne tilpasse den til den kommende brud uden beregning 💍 Ønsker du at give et bud på den, er du velkommen til at sende en privat besked, skriver hun på Instagram.

Se billedet herunder eller klik her.

Michael og Jeanette har nemlig lige nu valgt at holde ferie i Egypten, hvor de slapper af, efter de har valgt hinanden, fordi de er et godt match.

– Det oplever man måske ikke helt på TV på samme måde, som jeg føler, at vi virkelig bare hver dag havde en fest, har hun udtalt til Se og Hør.

Jeanette Lagoni
Foto: Snowman Productions

Hvor er det bare stort gjort af Jeanette!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version