Jysk frisør klipper hjemløse gratis hver mandag – håber de føler sig set

I Horsens findes en helt særlig frisør- og barbershop. Selvom ‘Crew Cut’ egentlig holder lukket hver mandag, så står den 27-årige Ammar Ahmad også den dag i ugen med en saks i hånden. Men selvom han vasker hår, klipper hår og trimmer skæg, så skal kunderne ikke have en eneste krone frem.

Her kan hjemløse og andre med få midler få klippet håret eller trimmet skægget ganske gratis. Bevæbnet med saks og barbermaskine vil Ammar Ahmad gøre verden til et bedre sted.

– Jeg vil gerne hjælpe folk. Selvom en klipning er en lille ting, så håber jeg, at det kan gøre en persons hverdag lidt bedre, siger Ammar Ahmad til TV 2.

Men selvom de gratis klipninger vækker glæde, så handler det for Ammar Ahmad ikke kun om håret, når han tager hjemløse ind og sørger for, at de kommer til at se godt ud.

– Det handler om respekt. Jeg har set folk gå forbi hjemløse, som om de ikke eksisterer. Med klipningen og samtalen her i salonen håber jeg, at de føler sig set og hørt, siger Ammar Ahmad til TV 2.

Hvor er det bare sejt gået! Hvis flere mennesker tænkte på samme måde, ville verden være et bedre sted at være. Del for at hylde frisørens gode gerning! 

Exit mobile version