Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Kæmpe chok i Madeleine McCann-sagen: Har fundet de første fysiske beviser

Efterforskeren har fortalt i retten, at man nu har fundet de første fysiske beviser, der knytter den mistænkte til sagen.

Det har været et af de største mysterier, der har været forbundet med en krimisag i nyere tid.

I år er det 17 år siden, at britiske Madeleine McCann forsvandt under en familieferie i Praia da Luz i Portugal.

Pigen skulle være forsvundet fra hotelværelset, mens forældrene befandt sig på en nærliggende restaurant.

Allerede fra det øjeblik, hvor sagen ramte medierne, har den været omgivet af mystik, og folk over hele kloden har undret sig, for hvad skete der med lille Maddie?

Pigen er aldrig blevet fundet, og det resulterede blandt andet i, at en polsk kvinde trådte frem i 2023 og påstod, at hun var Maddie.

Det blev dog hurtigt gjort klart, at kvinden ikke var Madeleine, men lige siden var det som om, at der opstod ny aktivitet i sagen.

Stor eftersøgningen blev sat i gang

Det blev efterfølgende meldt ud, at man havde givet flere penge til efterforskningen, og der blev også lavet en stor eftersøgning i Portugal, hvor både portugisiske, engelske og tyske myndigheder hjalp til.

Det skete på baggrund af udtalelser fra den tyske mand, der siden 2020 har været hovedmistænkt i sagen.

Ifølge myndighederne skulle han have kaldt stedet for sit “paradis”, men selvom man gjorde brug af både og dykkere, så kom man ikke frem til et gennembrud i sagen.

I løbet af årene har det enten været udtalelser fra kilder eller den tyske mands historik, man har forholdt sig til, for aldrig har man fundet konkrete beviser, der har knyttet ham til sagen… indtil nu.

Ifølge Daily Mail har man nemlig endelig fundet de første fysiske beviser, der knytter ham til sagen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Maddie
Madeleine McCann. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Flere skrækkelige fund

Lige nu er tyske Christian Brückner i retten i Tyskland, hvor han er tiltalt for andre sexforbrydelser, og ifølge tysk politi har man nu fundet de første fysiske beviser, der knytter ham til Madeleine McCann-sagen.

Ifølge mediet har den tyske efterforsker Titus Sampa fundet en mailkonto, der tilhører Brückner, der knytter ham til sagen.

Daily Mail skriver, at han ikke må dele detaljer om kontoen, da den er direkte knyttet til drabssagen.

Men det skulle heller ikke være det eneste fund.

– En ekstern harddisk hører også til drabssagen – og jeg må ikke tale om den, har han udtalt ifølge mediet.

Ligeledes ønskede han ikke at kommentere på, om man har fundet billeder eller videoer i de mails, som man har genskabt.

Han skulle dog have omtalt kontoen som “drabskontoen”.

Uhyggelig fantasi

Hertil skulle man også have fundet en anden konto, som tyskeren har brugt til at dele materiale af overgreb på børn helt ned på tre-fire år med andre pædofile.

Ifølge mediet slettede han dog alle mails fra første halvdel af 2007, hvor Maddie forsvandt.

I retten skulle efterforskeren have fortalt om en mail skrevet af Brückner, hvori han beskriver en fantasi om at kidnappe en fem-årig og en mor, hvor den ene bliver misbrugt foran den anden.

Brückner har tidligere nægtet at være i nærheden af området, da Madeleine forsvandt, men ifølge myndighederne har man telefondata, der viser, at han modtog et opkaldt på dagen d. 3. maj tæt på The Ocean Club, som var det hotel, hvor familien boede.