Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Kæmpe chok: Rolf Sørensen misser Tour de France grundet hjerteproblemer

Den rutinerede kommentator skal alligevel ikke dække det prestigefyldte cykelløb.

Det er ikke mange dage siden, at Rolf Sørensen kunne dele en lykkelig besked.

Cykelkommentatoren er nemlig blevet forlovet og skal derfor giftes med sin elskede Mette.

I samme moment kunne han også afsløre en ægte kærlighedserklæring til sin forlovede. Han havde nemlig fået tatoveret hendes navn.

– Den er en kærlighedserklæring til Mette. Efter vi er fundet sammen, kan jeg være mig selv på en måde, jeg ikke har kunnet i 30 år. Jeg slapper af og hviler i mig selv på en helt anden måde end førhen. Særligt vinteren med korte dage og uden cykelløb var svær, inden jeg fandt sammen med Mette. Vi får det bedste frem i hinanden, og jeg er virkelig lykkelig for mit liv sammen med hende, fortalte han.

Efter planen skulle parret giftes til august, hvorfor der så kun lige var Tour de France, der først lige skulle afvikles.

Nu er det så blevet meldt ud, at Rolf Sørensen alligevel ikke skal dække Touren.

Den rutinerede kommentator har nemlig måttet trække sig fra årets dækning grundet hjerteproblemer.

Det oplyser Rolf selv i en pressemeddelelse udsendt af TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet…

Rolf
Rolf Sørensen Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Er meget ærgerlig

– Jeg er helt utroligt ærgerlig over, at jeg ikke kan være med til at lave Tour de France i år, men helbredet kommer i første række. Jeg har fået nogle udfordringer med hjertet, og det skal udredes, før jeg tør udsætte mig selv for en arbejdsopgave som Touren rundt i hele Frankrig. Derfor har jeg besluttet mig for, at det klogeste er, at jeg bliver helt hjemme fra Touren i år, udtaler han i pressemeddelelsen.

Rolf har kommenteret verdens største cykelløb siden 2006.

Han skulle have været på pinden igen på lørdag sammen med sin faste makker Dennis Ritter, men nu har man i stedet været nødsaget til at finde en afløser.

Ifølge pressemeddelelsen så bliver det Trine Schmidt, der skal afsløre Rolf.

Påtager sig ansvaret med stor ydmyghed

Selv udtaler Trine følgende:

– Det er godt nok trist at høre med Rolf Sørensen, og jeg håber inderligt, at han kommer sig hurtigt på alle måder. Jeg er stolt over, at TV 2 vil bruge mig i denne rolle. Jeg havde set frem til at arbejde for TV 2 MIDTVEST under Touren og havde naturligvis glædet mig til at blive en del af TV 2s cykeldækning senere på året. Nu får jeg chancen på TV 2 tidligere end forventet, og den store udfordring vil jeg påtage mig med stor ydmyghed.

Tour de France begynder lørdag d. 29. juni og slutter søndag d. 21. juli.

Du kan følge løbet på TV 2.

Hvor er det trist at høre.

Rigtig god bedring, Rolf.

Lad os ønske Rolf Sørensen rigtig god bedring i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til ham.