Foto: Privatfoto

Kanonslag slog Carolines hest ihjel: Men nu bliver gerningsmændene ikke straffet

Den 6. december 2018 mistede Caroline Vinther Brandstrup sin elskede hest Pixie.

Et kanonslag sprang nær hesten, som gik i panik og løb væk, faldt og kom så alvorligt til skade ved at brække bækkenet, at den måtte aflives.

Kanonslaget var den indirekte årsag til, at hestens tragisk død på Rideskolen Kværnbækgård i det sydlige Horsens, og Sydøstjyllands Politi gik straks ind i sagen.

Nu er gerningsmændene fundet, men de bliver ikke straffet.

“Mistede min allerbedste ven”

Det er ikke mere end en måned siden, at Caroline lagde et følelsesladet opslag på Facebook, hvor hun fortalte, hvad der netop var sket med sin elskede hest Pixie:

“Det her opslag bliver meget hårdt at skrive og det bliver med tåre silende ned af kinderne! Jeg er tom for ord… jeg er rasende ..og mest af alt ked af det. For 2 timer siden mistede jeg min aller bedst ven,” starter Caroline ud, inden hun beskriver de uhyggelige detaljer bag hesten Pixies tragiske død.

Nu er gerningsmændene imidlertid blevet fundet, men de bliver ikke straffet.

Dette opslag må gerne deles så, så mange får budskabet som muligt!! Og jeg vil være jer inderligt taknemlig for hvis i…

Posted by Caroline Vinther Ross on Thursday, December 6, 2018

– Vi har efterforsket sagen og fundet fem drenge på 14 år, som ganske rigtigt antændte et kanonslag på stedet, fortæller vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, Poul Steffensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Under den kriminelle lavalder

De fem drenge, der stod bag kanonslaget, som startede den kædereaktion, der endte med at tage Pixies liv, er alle under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke sigtes, men politiet oplyser, at de er ulykkelige over drengestregerne.

– De er lokale og rigtig kede af det. De havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at kanonslaget ville genere nogen, siger Poul Steffensen om drengene, som var kørt til et afsides sted nær rideskolen for at sprænge kanonslaget.

Lettet… og så alligevel ikke

Carolines hest Pixie kommer aldrig tilbage, og hun er nu splittet om, hvad hun skal mene om situationen.

– Jeg er lettet over at nogen kommer til at stå til ansvar for deres handling, og så ikke helt alligevel, fordi der ingen straf er. Jeg ved dog, at det her har fået de drenge til at tænke sig om og det er det vigtigste, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Overtrædelse af fyrværkeriloven ved besiddelse af fyrværkeri som kanonslag, der hører under kategorien knaldfyrværkeri, bliver, hvis man er over den kriminelle lavalder, normalvis straffet med bøde og i skærpede tilfælde med fængsel op til to år.

Det er så tragisk, at et uskyldigt dyr skal lide så tragisk en død for noget så dumt som drengestreger. Nu sender vi varme tanker til Caroline, som forhåbentlig kan komme videre nu, hvor gerningsmændene er fundet.