Imago/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand i det røde felt på pressemøde: Dette var han rasende over

Landstræneren var slet ikke tilfreds med en særlig situation.

Det er fuldt forståeligt, at frustrationerne var store.

Lørdag gik hele Danmark nemlig fra at være til oktoberfest om sommeren til at være helt nede i kulkælderen på få minutter.

Årsageren skyldes selvfølgelig vores landskamp mod Tyskland, hvor vi endte med at tabe og blive sendt ud i mørket.

Det var dog ikke uden drama, og den danske landstræner var da også alt andet end tilfreds, skriver TV 2 Sport.

Det startede fuldstændig forfærdeligt, men blev gradvist bedre.

De første mange minutter var Danmark fuldstændig presset tilbage af tyskerne, og vi skal være heldige for den screening, der blev dømt, for ellers var vi bagude allerede efter få minutter.

Det blev som sagt bedre, og Danmark kom da også frem til flere og flere chancer, før kampen blev afbrudt grundet voldsomt vejr.

Lige efter pausen kom så det føromtalte drama.

Fra jubel til frustration

Alle på stadion kunne nærmest ikke tro deres øjne, da jublen brød ud på banen.

Det var danskerne, der havde givet sig til at fejre en scoring af Joachim Andersen.

Nogle af de danske fans tog sig til hovedet. Var vi virkelig kommet foran mod favoritterne og så på udebane?

Det var vi ikke.

Kort tid efter blev målet nemlig underkendt. Thomas Delaney var i offside-position.

Ondt blev værre ikke længe efter, da Joachim atter fik en hovedrolle. Bolden blev sendt op på hans hånd, og på den korte afstand kunne han ikke gøre noget.

Herefter kom der endnu mere drama, for dommeren dømte straffespark, og Kai Havertz gjorde det til 1-0.

Scoringen rystede landsholdet, og da Jamal Musiala efterfølgende kunne gøre det til 2-0, så var der både lukket og slukket for det danske håb i Dortmund.

Efter kampen var der traditionen tro pressemøde, og her var det tydeligt, at den danske landstræner var frustreret.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kasper
Kasper Hjulmand. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Alle blev stille

Ifølge TV 2 Sport havde Kasper Hjulmand nemlig fundet et billede frem af VAR-billederne, der viser Thomas Delaneys offside-position.

Og hvis du ikke selv har set dem, så kan jeg fortælle, at vi snakker om bittesmå centimeter.

Det er nemlig kun lige spidsen af Thomas Delaneys støvle, der er i offside, og den “hjælpende” VAR-teknologi havde altså fået landstræneren op i det røde felt.

– Jeg synes, at det er latterligt. Så bliver fodbold latterligt. Det er at søge efter en dom. Ud fra statistisk materiale kan du ikke finde en centimeter, så man søger efter den centimeter. Jeg synes, at det er latterligt.

Efter interviewet med den danske presse gik Hjulmand videre til pressemøde med verdenspressen, og her viste han atter billedet af offside-kendelsen frem.

Ifølge TV 2 Sport blev der her fuldstændig stille i lokalet.

Også Joachim Andersen var rystet efter kampen.

Èn ting var nemlig offside-kendelsen, men for ham var det særligt straffesparket, der slog ham ud.

Ifølge forsvarsspilleren så var det aldrig blevet dømt i Premier League, hvor han spiller til dagligt.

Hvad tænker du om dommerkendelserne? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive deres mening.