Kim Walls mor er stolt: Fond til ære for datteren har været stor succes

Ingrid Wall oprettede efter sin datters død en særlig fond, der skulle tilgodese kvindelige journalister, og fonden har over årene vist sig at være en stor succes.

Det er efterhånden nogle år siden, at den svenske journalist Kim Wall på ulykkelig vis blev dræbt ombord på en ubåd med den danske opfinder Peter Madsen.

I dag bor hendes mor Ingrid Wall alene i Trelleborg, efter hun mistede sin mand i sommer, og hun plejer stadig arbejdet med Kim Wall Memorial Fund, som hun oprettede efter dødsfaldet.

Lige nu er der åbent for nye ansøgere indtil 17. december, hvor der igen vil blive uddelt stipendier, og Ingrid Wall har været godt tilfreds med udbyttet af fondsarbejdet.

– Vi har kunnet ære hendes minde i hele verden og få noget godt ud af denne katastrofale hændelse, hvilket Kim også ville have sat pris på, siger Ingrid Wall til Newsner Danmark.

Dansker var modtager

Fonden blev i sin tid oprettet i samarbejde med Ingrid Walls nu afdøde mand og Kim Walls danske kæreste Ole Stobbe Nielsen.

Den første modtager af stipendiet var danske Anne Kirstine Hermann, og hun modtog omkring 30.000 kroner, der skulle bruges til et bogprojekt.

– Det betød meget for mig at møde forældrene Ingrid og Joachim. Jeg fik en forståelse for, hvor meget fonden betyder for familien og Kims venner, sagde journalisten dengang ifølge TV 2.

I dag er Kim Wall Memorial Fund en stor en af slagsen, og juryen består af en række frivillige, der altså har til opgave at finde den rette kandidat til at modtage midlerne.

Ingrid Wall
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Hvor er det bare en rørende indsats!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!