Købmand leverer dagligvarer gratis til coronaramte: ‘Det er vigtigt for os at hjælpe’

Foto: Privat

Ifølge tal fra Statens Serum Institut har der det seneste døgn været 28.283 coronasmittede i Danmark.

Den stigende smitte betyder, at flere og flere danskere må isolere sig og gå i karantæne, hvilket gør det vanskeligt at udføre de daglige gøremål.

Men hvis du er en af dem, der bor i nærheden af den lille landsby Thise i Midtjylland og må ligge på langs med feber og smerter, er der gode nyheder til dig.

Foto: Privat

For i den lille landsby driver 32-årige Jens Bonde dagligvarerbutikken ‘Let Køb’, og de går bogstavelig langt for at gøre en forskel for deres medborgere.

– Kunderne ringer herinde, hvis de er coronaramte eller i isolation som nærkontakt, de kan bestille de varer, som de ønsker, og så pakker vi det hele og leverer det til dem gratis, siger han til Newsner og fortsætter:

– Og de kan mobilepay eller blive afregnet, når de er raske igen.

Tilbuddet gælder endda også dem, der ikke føler sig trygge nok til at handle et sted, hvor man kan risikere at komme i kontakt med mange mennesker.

– Vi har allerede leveret til en håndfuld, men man kan mærke, at der bliver flere og flere, siger han.

Det er ikke første gang, at den lille jyske dagligvarerbutik gør en ekstra indsats under pandemien.

Under den første nedlukning havde de indført samme koncept, men de kan godt mærke, at der er flere smittede denne gang.

– Man kan endda ringe til mig kl. 22 om aftenen, hvis man har behov for varer, for jeg bor lige ved siden af butikken, siger den hjælpsomme købmand til Newsner.

Foto: Privat

Jens Bonde har arbejdet som købmand i mere end otte år – de seneste 2,5 år hos Let Køb i Thise.

– Vi er glade for, at kunderne er glade, det er det vigtigste for os, at hjælpe hvor der skal hjælpes.

Sikke et flot initiativ. Del gerne artiklen, så flere kan blive inspirerede til at hjælpe deres medmennesker.

Exit mobile version