Kommune nægter at give benamputerede Berit en trappelift: ‘Det ville give mig meget livskvalitet’

Berit Olesen er tvunget til at holde sig inden døre. Hun har fået afslag på en trappelift, selv om hun ikke kan komme uden for sin dør uden.

Sidste år fik 75-årige Berit Olesen amputeret begge sine ben.

Nu sidder hun i kørestol og er tvunget til at holde sig inden døre.

Hun bor nemlig i en murstensvilla, hvor der er seks trin ned til fliserne fra indgangen.

Derfor kan hun vel at mærke ikke komme ud uden hjælp.

Men den hjælp vil kommunen ikke give hende. Det skriver DR.

Billedet er et genrebilledet og viser ikke den omtalte person i artiklen.
Foto: Shutterstock

– Det ville give mig meget livskvalitet og mere glæde. Lige nu synes jeg mest, det er skidt det hele. Hen ad vejen får jeg nok også en depression, fordi det er håbløst, siger Berit Olesen til DR.

Berit Olesen er ikke typen, der sidder hjemme og glor. Men nu kommer hun knap nok ud af huset.

Det er kun når Falck kører hende til tjek på Aarhus Universitetshospital, at hun en gang imellem får en lille smag af verden uden for.

Men der er ikke noget at gøre. Aarhus Kommune siger nej til trappeliften.

Det er for dyrt og omfattende, bliver der sagt i begrundelsen for afslaget, skriver DR. Her anslås trappeliften at koste 70.000 kroner inklusive montering.

Kommunen tilbyder i stedet Berit Olesen muligheden for at flytte ind i en ældrebolig med sin mand.

Men parret vil ikke flytte.

For dem handler det i al enkelhed om, at Berit Olesen skal kunne bevæge sig frit i og uden for hjemmet, og på den måde få mere glæde i en ellers hård tid.

Hvor er det trist!

Del gerne dine tanker om sagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version