Foto: Patrick Van Katwijk/Picture Alliance/Ritzau Scanpix OG foto: Patrick Van Katwijk/SIPA/Ritzau Scanpix

Kongehuset afslører: Prins Christian og prinsesse Isabella har fundet nye skoler

Søndag udsendte kongehuset en pressemeddelelse om, hvilke skoler prins Christian og Prinsesse Isabella nu skal gå på.

Kongehuset kan nu afsløre, at Prins Christian og prinsesse Isabella har fundet nye skoler. Det blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra kongehuset søndag.

Skoleskiftet sker efter Herlufsholm-skandalen, hvor systematisk mobning, vold og krænkelser viste sig at være en del af dagligdagen.

Foto: Patrick Van Katwijk/Picture Alliance/Ritzau Scanpix OG foto: Patrick Van Katwijk/SIPA/Ritzau Scanpix

Kronprinsparrets søn, prins Christian var indskrevet på skolen på det tidspunkt, mens det var planen, at lillesøster prinsesse Isabella også skulle starte der efter sommerferien.

Men i slutningen af juni meddelte Kronprinsparret, at de kongelige børn alts¨å ikke skal gå på Herlufsholm alligevel.

Det var en svær proces for Kronprinsfamilien, men nu kan de afsløre, hvilke nye skoler de kongelige børn skal gå på.

Prins Christian starter i 2.g på Ordrup Gymniasium i Gentofte.

Prinsesse Isabella skal starte i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København. 

– Efter Kronprinsfamiliens overvejelser i løbet af sommeren er der taget beslutning om det kommende skoleår. I det nye skoleår starter Hans Kongelige Højhed Prins Christian i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København, står skrevet i pressemeddelelsen.

Læs mere om Kronprinsparrets beslutning om skoleskiftet her: Kronprinsparret har besluttet sig: De kongelige børn skal ikke gå på Herlufsholm

Del gerne dine tanker om sagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.