Under coronakrisen har flere medier skrevet om, hvordan mennesker har hostet og nyst på andre, mens de har truet med, at de har corona.
Mange gange har det været tomme trusler, men for en kvinde i London førte det til hendes død, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Det var i marts, at en 47-årig kvinde i London blev hostet og spyttet på af en mand, som hævdede, at han havde covid-19.
Kvinden arbejdede på et billetkontor på Victoria Station, en af Londons mest travle togstationer og befandt sig i venteværelset, da hun og en kollega blev udsat for angrebet.
Politiets arbejde fortsætter
Både den 47-årige kvinde og hendes kollega blev syge efter bare nogle dage, og 14 dage senere døde den 47-årige på sygehuset.
Nu har britisk politi forhørt en mand i forbindelse med hændelsen, og arbejdet med at indsamle beviser fortsætter.
Kvindens skæbne har fået stor opmærksomhed i Storbritannien, og i parlamentet i onsdags sagde premierminister Boris Johnson, at hendes død var tragisk, især fordi hun blev angrebet under sit arbejde.
I disse tider er det vigtigt at passe på hinanden og vise hensyn, for at forhindre smittespredningen.
Del gerne artiklen videre for at minde flere om at tage hensyn.