Vor moderne videnskab og sygepleje kan give os svar på det meste, når det gælder menneskekroppen og dens funktioner.
Men stadig findes der en hel del ting, som vi måske aldrig kommer til at få svar på.
Nogle gange mister mennesker uforklarligt livet og tages ufoklarligt bort fra os, uden at nogen kan forklare hvorfor.
Men der findes også tilfælde, hvor livet viser sig at være stærkere end noget, som vienskaben kan give os svar på, øjeblikke vi kalder mirakler.
Denne historie om 45-årige Lyndee er en historie om sådan et tilfælde. Hun lå i koma i 12 dage, da familien til sidst besluttede sig for at slukke respiratioren og lade hende dø, i overensstemmelse med hendes egne ønsker. Men det, som skulle ske på sygehusgangen bare sekunder senere, kom til at forbløffe lægerne.
Steven Pellettiere-Swapp fandt sin mor, 45-årige Lyndee, bevidstløs. Hun havnede i koma og efter 12 dage blve de rådet af lægerne til at slukke de livsforlængende maskiner. Eftersom Lyndee tidligere forklarede, at hun ville have, at hendes organer skulle doneres, tog familien den umulige beslutning og fulgte lægernes råd.
Familien forberedte sig på at tage afsked med Lyndee. En efter en gik de frem til hendes seng for at tage afsked.
Lyndee kunne ikke røre sig eller tale. Men hun kunne høre hvert et ord af familiens fine ord.
Hendes mand kom frem til hende og sagde nogle få, enkle ord. Ord som skulle forandre alt på et splitsekund: “Du må kæmpe, jeg har brug for det.”
Det var præcis hvad Lyndee gjorde. Pludselig hørte familien Lyndee sige: “Jeg er en kæmper.”
Moderen lykkedes langsomt men sikker at kæmpe sig tilbage og blive frisk og kan i dag selv fortælle om hændelsen. I et nyhedsindslag med CBS5az.com fortæller hun selv sin historie, hvor det fremgår, at organdonationen var så tæt på, da Lyndee vågnede, at lægerne allerede havde fundet en modtager, som skulle få hendes organ.
Lyndee selv har et vigtigt råd til alle familier, som havner i en lignende situation med en elsket i koma: “Tal med dem”. Også selvom de ikke kan røre sig eller svare, betyder det ikke, at de ikke behøver vores kærlighed mere end nogensinde før.
Denne historie viser virkelig, at det aldrig er for sent og at vi aldrig må give op. Del den gerne videre og lad flere blive inspireret af den!
