Den amerikanske kystvagt vurderer, at ilten er sluppet op i den forsvundne ubåd Titan.
Den store eftersøgning har varet i flere døgn, men nu lader det til, at tragedien er sket. Ilten er efter alt at dømme sluppet op i den forsvundne ubåd Titan.
Det skriver det britiske medie Sky News.
Mediet skriver, at den amerikanske kystvagt tidligere har vurderet, at der kun ville være ilt nok i ubåden til kl. 07:08 lokal tid, hvilket svarede til 13:08 dansk tid. Vi kan dog ikke vide med sikkerhed, hvor længe ilten holder.
Ifølge mediet har hele ti skibe været involveret i redningsaktionen. Også det canadiske militær har hjulpet til.
Turist-ubåden, der er ejet af OceanGate Expeditions, forsvandt søndag morgen omkring en time og 45 minutter efter, at den havde startet sit dyk.
Firmaet tilbyder betalende kunder at komme ned til det berømte skib Titanics vrag.
Fem mennesker fanget
Om bord er milliardæren Hamish Harding og erhvervsmanden Shahzada Dawood og hans 19-årige søn Sulaiman Dawood.
Hertil skulle den franske Titanic-ekspert Paul-Henry Nargeolet og direktøren for firmaet, OceanGate Expeditions, Stockton Rush, også være om bord.
Tidligere er det kommet frem, at en tur ned til Titanic skulle vare omkring 8 timer.
Efter ubåden forsvandt dukkede et bekymrende interview dog op i mediebilledet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har brudt reglerne
Sidste år udtalte direktøren Stockton Rush, at han har brudt flere regler for at lave ubåden.
Det skriver CNN.
– På et tidspunkt er sikkerhed bare spild af tid… Jeg mener, hvis du vil være i sikkerhed, så lad være med at stå ud af sengen. Lad være med at sætte dig ind i din bil. Lad være med at gøre noget, lød det fra ham, da han blev interviewet af journalisten David Progue.
– Jeg tror, det var general McArthur, der sagde, at du vil blive husket for de regler, du bryder… og jeg har brudt nogle regler for at lave dette. Jeg mener, jeg har brudt dem med logik og godt ingeniørarbejde bag mig, lød det, da han blev interviewet af Youtuber Alan Estrada.
Ekspert forventede det værste
Selvom hele verden har fulgt med i håbet om, at ubåden ville blive fundet i tide, så har der også være dem, der ikke har været lige så optimistiske. Sveriges ledende Titanic-ekspert Claes-Göran Wetterholm har tidligere udtalt til Expressen, at han forventede det værste.
– Jeg tror, at der er sket noget meget dramatisk med ubåden, som ingen har kunnet overleve… Jeg frygter, at der er kommet vand ind i ubåden. Luften bliver komprimeret ekstremt hurtigt, det fører til implosion og ubåden eksploderer af det frygtelige tryk. Det går så hurtigt, at folkene om bord ikke vil nå at opdage, hvad der sker, lød det fra eksperten.
Hjælp os med at sende de varmeste tanker til de fem om bord i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.