Foto: Shutterstock

Læge blev stukket med kniv under hjemmebesøg: Nu er han død

En psykisk syg mand overfaldt en læge, da han var på hjemmebesøg i hans lejlighed i sidste uge.

En 64-årig læge blev i sidste uge stukket flere gange i brystet, da han var på hjemmebesøg hos en 30-årig psykisk syg mand på Amager.

Politi og ambulance blev tilkaldt umiddelbart efter overfaldet, hvor lægen blev vurderet til at være i kritisk tilstand.

Gerningsmanden blev anholdt på stedet og erkendte senere overfaldet i Københavns Byret.

Efter overfaldet blev lægen lagt i kunstig koma. Nu oplyser politiet på Twitter, at han er afgået ved døden.

Manden stak lægen to gange i brystet og ifølge anklagemyndigheden jagtede han lægen. Det ene stik ramte i højre hjertekammer og bragte den 64-årige læge i livsfare.

Det var overfaldsmandens mor, der tilkaldte hjælp efter gerningsøjeblikket. Selv så hun ikke overfaldet, men reagerede efter at have hørt lægen råbe efter hjælp.

Moren har forklaret, at den 30-årige lider af skizofreni.

Foreløbigt er den psykisk syge mand varetægtsfængslet frem til den 19. juli. Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Hvor er det forfærdeligt!

Send dine tanker til de efterladte i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.