Foto: Shutterstock

Lækkert: Her bliver der 18 grader i weekenden

Kalenderen siger oktober, og det er for alvor blevet efterår med mørkere dage og køligere vejr. Men i weekenden kan flere danskere se frem til, at solen kigger frem igen, og det kan ifølge TV 2 blive op til 18 grader varmt.

Hvis du er den af de danskere, der bor i den sydøstlige del af landet, så er der godt nyt på vejrfronten.

Her er der nemlig størst chance for sol i starten af weekenden, hvor temperaturerne i store dele af landet vil ligge mellem 15 og 17 graders varme fredag – og lørdag kan nå helt op på 18 grader.

Det skriver TV 2.

Chancen for sol er relativt stor på det sydlige Fyn, Lolland-Falster, Sydsjælland og ikke mindst på solskinsøen Bornholm.

Men der er også en del af landet, som kan se frem til overskyet vejr med småregn af og til. Her er risikoen størst, jo længere du befinder dig mod nordvest, hvor dette triste efterårsvejr ifølge TV 2 fortsætter lørdag, og den nordvestlige del af Jylland kan forvente temperaturer på 10 til 12 graders varme og regn.

Søndag slutter weekenden af med kølig luft over Danmark fra nordvest og en temperatur på omkring 13 grader. Luften skulle dog blive ganske klar med blå himmel og solskin.

Del gerne denne artikel videre med dine Facebookvenner, hvis de også elsker solskin og en klar efterårshimmel.