At være lærer er et af de mange erhverv i Danmark, som ikke får den respekt og erkendelse, de fortjener. Arbejdsvilkårerne er for manges vedkommende dårlige, og i en stresset hverdag skal man foruden undervisning håndtere alt fra konflikter samt hjælpe elever på en måde, så både forældre, elever, kolleger og skoleledelse er tilfredse.
Men en lærer i Round Lake, Illinois, har endelig fået den anerkendelse, hun fortjener efter at have fundet på noget helt genielt: En stol med tennisbolde.
Læreren, Amy Maplethorpe, skabte den specielle “tennisboldstol” for at hjælpe nogle af sine elever, som har problemer med at håndtere sanseindtryk. Det skriver ABCNews.
Amy arbejder som lærer på Ellis Elementary School, hvor hun underviser i matematik og sprog.
Flere af Amys elever har problemer med sanseintegration, hvilket betyder, at de har svært ved at bearbejde sanseindtryk, ikke ulig det man ser hos personer med Aspergers syndrom.
Så da Amy så en lignende stol på nettet, tænkte hun, at hun muligvis kunne lave dem selv med tennisbolde, og at de kunne hjælpe flere af hendes elever.
“Stolene bliver brugt til de elever, som kan have svært ved at bearbejde information fra hjernen og fra omverdenen,” skriver skolen på Facebook.
Miss Maplethorpe, from our Speech and Language Department created these chairs for our students that have sensory…
Posted by Raymond Ellis Elementary School on Thursday, January 26, 2017
Stor effekt
“Tennisbolde på sædet og ryglænet giver en bedre struktur. Elever med autisme, Downs syndrom eller sanseintegrationsforstyrrelser kan få hjælp med dette alternativ til en almindelig stol.”
Siden stolene blev indført, har Amy bemærket flere forbedringer hos elever med særlige behov i alle aldre.
“Elever i første klasse har brugt stolene til at blive mere rolige, mere tålmodige og har fået lettere ved at lytte til instruktioner,” fortæller Amy til Huffington Post.
Derudover bemærker Amy også, at stolene er meget populære blandt de ældre elever.
De positive kommentarer lod heller ikke vente på sig, efter at skolen offentliggjorde billederne af tennisstolene på Facebook. Mange elskede ideen og forklarede, at de ville prøve det på deres egne børn.
“Jeg er virkelig glad for, at det her har taget fart, og jeg er virkelig glad over, at det kan hjælpe flere elever, forældre og lærere,” siger Amy.
Hvis du gerne selv vil prøve at lave en lignende stol, har skolen meget venligt valgt at fortælle, hvad du skal gøre:
“Tak for den store interesse i tennisboldstolene. Det er så spændende at høre, at de kan hjælpe elever i hele verden!” skriver skolen på Facebook og fortsætter:
Det materiale, du skal bruge for at lave stolene er en stol, halve tennisbolde, stof og lim.
1. Tag først en stol og smør lim på sædet. Placer stoffet ovenpå.
2. Skær tennisboldene i halve og sæt dem fast til stoffet med en stærk lim.
3. Overflødigt stof kan du sætte under sædet, hvor du fastgør det med lim.
4. Held og lykke!”
Jeg vidste intet om det her, men det lyder virkelig som en fantastisk idé, hvis det kan hjælpe børn, der har det lidt svært i skolen eller har problemer med at koncentrere sig derhjemme.
Del gerne artiklen på Facebook, hvis du kender nogen, som måske burde prøve dette!