Landsby jagtede og fangede tyv: Nu roser politiet dem

Søndag eftermiddag blev gaderne i Dall Villaby, lige uden for Aalborg, centrum for en uventet menneskejagt.

Omkring 20-25 personer deltog i en fælles “jagt” efter en mistænkelig mand, hvilket resulterede i anholdelsen af en formodet indbrudstyv.

Det skriver TV 2 Nord.

Mediet har været i kontakt med en af de lokale borgere, der pludselig blev involveret, mens han var ude at gå tur med sin hund.

Peter Poulsen fortæller til TV 2 Nord, at han var en af de første, der forsøgte at fange tyven, men hurtigt joinede 20-25 andre personer fra landsbyen ham, efter de blev advaret gennem en Facebook-gruppe og via et nabohjælps-system.

Politiet roser dem

Nordjyllands Politi hylder nu de involverede borgere for deres aktion.

– Der er stor ros til borgerne derude. Så længe det er indenfor proportionaliteten, og de aktiverer nærmiljøet, finder frem til ham, holder ham tilbage og afventer på, at vi kommer. Det bakker vi op om, siger Ulf Munch Sørensen, politikommissær hos Nordjyllands Politi til TV 2 Nord.

Genrefoto: Shutterstock

Manden er nu ifølge politiet varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for flere indbrud.

Sikke en sej gruppe borgere. Hjælp os gerne med at rose dem i kommentarfeltet på Facebook.

Del også gerne artiklen, så flere kan blive opmærksomme og hjælpe hinanden, hvis der er tyve på spil.