ALDI Danmark tilbagekalder en lasagne, fordi den mangler en dansk varedeklaration.
Derfor fremgår det ikke af emballagen, at lasagnen indeholder de tre allergener mælk, hvedemel og æg.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelese.
Personer, som ikke kan tåle mælk, hvedemel eller æg risikerer derfor at få en allergisk reaktion, hvis de spiser denne lasagne.
Det drejer sig om:
- ’Mama Mancini’ lasagne 1 kg
- Bedst før dato: 18.09.2019
- EAN-stregkode: 25068016
Lasagnen er solgt i ALDI-butikker over hele landet.
Hvis du har købt denne lasagne og lider af allergi, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider den ud eller leverer den tilbage til butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen allergikere spiser lasagnen!