Spis det ikke: Risiko for fremmedlegemer i leverpostej – tilbagekaldes straks

Fødevarestyrelsen advarer nu mod at spise leverpostejen.

Tre forskellige leverpostejer tilbagekaldes nu, da der er risiko for at de indeholder uspiselige fremmedlegemer.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er nemlig risiko for, at produkterne indeholder rester af blød, blå folie, der gør, at man absolut skal undgå at spise det.

Der er tale om følgende mærker af leverpostej:

+ REMA 1000 Økologisk leverpostej på 200 gram. Den er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet, har stregkode 5705830606747 og er mindst holdbar til den 15. september 2021.

+ Økolivet Økologisk leverpostej på 200 gram. Den er også solgt i hele landet, dog i Aldi-forretninger. Stregkoden er 25066982 og mindst holdbar til den 15. september 2021.

+ Pålækker leverpostej Bacon – også på 200 gram. Den er solgt i flere forretninger landet over, både Aldi, Coop og Rema 1000. Stregkoden er 5707196233728, og den er også mindst holdbar til 15. september 2021.

Foto: Shutterstock

Har du allerede købt én af de tre leverpostejer, bør du ifølge Fødevarestyrelsen enten smide produktet i skraldespanden eller aflevere det tilbage til butikken.

Alle tre leverpostejer kommer fra Danish Crown Foods A/S.

Del gerne denne artikel for at advare andre mod at spise produkterne!