Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Lille pige i kritisk tilstand efter eksplosion i rækkehus: Her er farens hjerteskærende ord

Faren til den 10-årige pige reagerer nu på den voldsomme situation.

Det var en chokerende nyhed, som kom frem torsdag aften.

Her skrev Ekstra Bladet. at der havde været en eksplosion i et rækkehus i Helsinge i Nordsjælland, og at både en mor samt fire piger var i kritisk tilstand.

Ifølge mediet var der tale om en kvinde på 44 år samt tre piger på 13 og en på 11.

I en kommentar til TV 2 sætter faren til den mindste pige nu ord på hendes tilstand.

Også en sjette person skulle være kommet til skade.

Her skulle der være tale om naboen, som også var anmelderen, der havde hjulpet med at få personerne ud af det brændende hus.

Indledningsvis troede man, at der skulle være tale om en eksplosion grundet lightergas, men efterfølgende har man ændret teorien til at omhandle tørshampoo.

Efter eksplosionen endte den yngste pige, som TV 2 beskriver som værende 10 år, ude på taget.

Her blev hun hentet ned af anmelderen, som skyndte sig at sætte hende i sit badekar for at skylle hende med vand.

Efterfølgende vendte han så tilbage til huset for at hjælpe igen.

TV 2 har også været i kontakt med pigens far, som nu udtaler sig.

Artiklen fortsætter under billedet…

Helsinge
Rækkehuset i Helsinge. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Forbrændt i ansigtet og på hænderne

I et interview med TV 2 fortæller faren, at hans datter er uden for livsfare, men at hun er kommet voldsomt til skade.

– Min datter er uden for livsfare, men forbrændt i ansigtet og på sine hænder. Vi ser formentlig ind i en proces med plastikkirurgi, lyder de hjerteskærende ord.

Faren har besøgt hende på Rigshospitalet, hvor hun lige nu er indlagt.

Ifølge ham er der udsigt til en længere indlæggelse.

Datteren skulle have fortalt ham, at eksplosionen skyldtes en tørshampoo, hvor flammen fra en lighter var kommet for tæt på.

Hvor lyder det bare forfærdeligt.

Vi sender kærlige tanker til den lille pige og de andre, der også var involveret.