Linse om familiestridigheder: Det gør mig rigtig ked af det

Familien På Bryggen, Pressemøde, 03/10/2018 Linse Kessler

Der har gennem en længere periode været rygter om stridigheder og uenighed mellem forskellige medlemmer af Kessler-familien. Geggo og Cengiz skulle eftersigende ikke være på talefod med Mikkel og Lea Kessler.

Mikkel og Lea var ikke med til Geggos bryllup i april, men om deres afbrud skyldtes fødslen af sønnen Helios lige før brylluppet eller problemer i familien blev ikke meldt offentligt ud. Men efterfølgende tog Geggo bladet fra munden og udtalte sig om problemerne mellem de to par.

– Jeg kan fortælle, at det er dem, der ikke vil tale med os, og at det er sket meget pludseligt. Jeg vil ikke fortælle hvorfor, fordi det vil skabe en masse hate imod dem, fordi grunden er så, ja, faktisk tragisk komisk, fortalte Geggo til Realityportalen, mens hun overfor SE OG HØR udtalte:

– Vi taler ikke sammen. Det er så latterlig en grund, at jeg ikke kan fortælle dig den. Vi holder det lidt privat. Men jeg kan godt bekræfte, at vi ikke taler sammen.

I første omgang ønskede Linse at forholde sig neutral i sagen, men hun sagde, at hendes loyalitet lå hos Geggo og Cengiz.

Nu har hun været ude og sige, at der ikke er kold luft mellem hende og Mikkel, men giver samtidigt udtryk for, at det påvirker hende:

 Jeg blander mig helst ikke i det, og jeg gider helst ikke at snakke om det. Det gør mig rigtig ked af det faktisk. Jeg håber bare, at alting bliver godt igen, og det er jeg ret sikker på, at det bliver, for vi elsker hinanden pissehøjt allesammen, siger Linse til Realityportalen.

Exit mobile version