Livsfarlig bilsabotage fortsætter: Kvinde kører galt efter forhjulet røg af – hjulboltene var blevet løsnet

– Min bil har en dårlig kobling, så jeg troede først, det var derfor. Så jeg kørte fra motorvejen ved Vestbjerg og fortsatte ad landevejen. Men pludselig fløj hjulboltene omkring ørerne på mig, og så faldt hjulet af, siger kvinden til TV2 Nord.

Det forlyder, at kvinden slap uskadt fra den grimme situation, men er rystet.

Og der er al mulig grund til at være rystet, for de endnu ukendte gerningsmænd har været yderst udspekulerede i deres livsfarlige spøg.

– Gerningsmanden har pillet min hjulkapsel af, løsnet boltene og sat hjulkapslen på igen. Hvordan skulle jeg have opdaget det? Jeg har godt læst om det, men man går jo ikke rundt og piller hjulkapslerne af og tjekker boltene, hver eneste gang man kører. Men det skal man åbenbart til, siger kvinden til TV2 Nord.

Strafferammen for at sætte andres liv i fare på denne måde ifølge straffelovens paragraf 252 op til otte års fængsel.

Hjælp gerne med at dele – også selvom det er en skræmmende trend. Jo flere, der kan blive opmærksomme på de mindste forandringer ved bilen, desto flere kan vi hjælpe med at slippe for et livsfarligt uheld.

Billede: Illustration, Wikipedia.

Exit mobile version