Lotte har fået stjålet fra sønnens grav seks gange: ‘Det er helt uvirkeligt, man kan tage fra en barnegrav’

Foto: Shutterstock

På Vestre Kirkegård i Kolding ligger blandt andre lille Loke begravet.

Lotte Vinkel mistede sin nyfødte søn, da han blot var 12 dage gammel. Hun nåede aldrig at give ham alle de gaver i livet, som hun havde forestillet sig.

Derfor finder hun stor trøst i at efterlade ham små, men betydningsfulde gaver ved hans gravsted i stedet.

– Det er det eneste sted, jeg kan give ham noget. Han er her jo ikke fysisk, men han er her jo på en anden måde, for det er jo her, hans urne er. Det betyder meget, at jeg kan komme og lægge, hvad jeg har lyst til, siger den fortvivlede mor til TV Syd.

Men flere gange har hun nu oplevet, at gaverne forsvinder fra sønnens grav. Det skriver TV 2.

Lotte Vinkel har blandt andet oplevet, at en gurligris-bamse, en skulptur og en and forsvandt fra den lille drengs gravplads.

Dette er ikke et billede af gravstedet, som artiklen handler om, men blot et genrebillede fra Shutterstock.

Ikke en enestående sag

Bestyrelsesformanden, Henry Ebsen, fra Kolding Kirkegårde, fortæller til TV Syd, at det er noget, de jævnligt oplever på kirkegårdene i Kolding by.

– Jeg synes, det er helt uvirkeligt, at man kan tage fra en barnegrav. Dem, der har børn, ved jo, at der ikke er noget, der er værre end at miste et barn., siger han til TV Syd og fortsætter:

– At nogen så synes, det kan være sjovt at tage noget fra sådan en grav og så gå igen, det er meget, meget nederen.

For Lotte Vinkels vedkommende har tyveri-sagerne betydet, at hun nu overvejer, om det er risikoen værd at lægge noget ved gravpladsen til Toke. For hver gang der er noget, som mangler, rammer det hende meget hårdt:


– Jeg tror slet ikke, de er klar over, hvad det gør ved én, når man kommer op og ser, at nu er der igen blevet stjålet noget fra éns søns grav, siger Lotte Vinkel til TV Syd.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version