Kendisfrisøren er nu blevet far for anden gang.
Ankomsten af hans søn nummer to bliver afsløret på Dennis Knudsens, 57, egen Instagram-profil, hvor han både deler jublende billeder af sig selv fra fødestuen samt billeder af det lille, nye vidunder. Også rugemoren, som har båret barnet de sidste 9 måneder, kan ses på billedet.
Dennis Knudsen har i forvejen sønnen Lucas, som fylder 2 år i juni.
Han har delt en hel serie af billeder af den lille dreng, som skal have navnet Noah. Du kan se billedserien ved at trykke på pilene på billedet.
– Så er jeg blevet far igen. Kl. 7.38 = dansk tid. 14.38 Noah er perfekt, skriver Dennis Knudsen i opslaget.
– Nu er jeg far til 2 og det føles vidunderligt tak, skriver han videre.
Frisøren har selv valgt, at hans andet barn skulle være endnu en dreng og ikke en pige. Ved denne form for kunstig inseminering skal man nemlig tage stilling til kønnet, inden ægget bliver lagt op.
Han har tidligere fortalt til SE og HØR, hvorfor han lige præcis ønskede sig endnu en dreng:
– Selvfølgelig ville det være fantastisk med en lille prinsesse, men jeg håber, drengene bliver et lille mandeteam med samme interesser, så de rigtig kan få glæde af hinanden, fortalte den dengang vordende far.
Stort tillykke med den fine dreng!
Vær med til at ønske Dennis Knudsen tillykke med familieforøgelsen ved at sende ham en hilsen under artiklen på Facebook!