MacGyver

”MacGyver” er fyldt 73 år – sådan ser han ud i dag

Et af de mest mindeværdige TV-programmer fra 1980’erne var “MacGyver”. Action- og eventyrserien med den hemmelige agent, som kom levende fra livstruende situationer ved at bruge de ting, han havde ved hånden. Den amerikanske actionhelt blev også populær, da serien blev sendt på dansk TV.

Mens de fleste af hans opfindelser var ganske løjerlige, så tænkte seerne aldrig rigtig over det. Serien var altid spændende og sjov at følge med i. I høj grad på grund af skuespilleren Richard Dean Anderson, som spillede MacGyver.

Men mens “MacGyver” lever videre i den offentlige bevidsthed, uanset om det er gennem genudsendelser i TV eller som parodi på “Saturday Night Live”, undrer seerne sig ofte over, hvad der skete med Richard Dean Anderson efter seriens succes.

Foto:
TNS Sofres/Flickr

Han vil altid blive husket for den rolle, som gjorde ham berømt, men Anderson har også haft en fremtrædende karriere uden for serien.

Anderson voksede op i Roseville, Minnesota, og efternavnet Anderson kommer faktisk fra hans rødder i Finland, da hans farfar var finsk-svensk.

Som barn drømte Anderson om at blive professionel hockeyspiller, men hans karriere sluttede brat, da han brækkede begge arme.

– Jeg brækkede begge arme som 15-årig, hvoraf den ene arm sendte mig på hospitalet i to måneder, har Anderson sagt til Stuff.

I stedet udviklede han en interesse for musik, kunst og skuespil.

Gennembrud i 1985

Inden sin tid i “MacGyver” havde Anderson allerede etableret sig som en hyldet og populær TV-skuespiller.

Han havde en tilbagevendende rolle i sæbeoperaen “General Hospital” og spillede hovedrollen i TV-serien ”Seven Brides for Seven Brothers”. Han gæstede desuden i et afsnit af “The Facts of Life”. Han var også i spil til hovedrollen som John McClane i “Die Hard” som senere gik til Bruce Willis.

MacGyver Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Men hans store gennembrud kom efter, han fik rollen som Angus MacGyver.

– Da vi begyndte i 1985, var TV klar til en karakter, som ikke var detektiv med en pistol. Jeg tror, at vi fik meget opmærksomhed fra familier, primært fordi det var den slags serie, som familier kunne se sammen, sagde Anderson.

Han medvirkede i serien gennem syv sæsoner fra 1985 til 1992 og i to TV-fim fra 1994.

Mens hovedrollen MacGyver kunne konstruere næsten alt fra bunden, var skuespilleren ikke nær så udspekuleret i det virkelige liv.

– [Richard er] slet ikke sådan i virkeligheden, sagde Andersons producer Michael Greenburg til Entertaintment Weekly i 1992.

– Han kan ikke opsætte en videobåndoptager eller foretage et telefonopkald.

Selvom “MacGyver” skød hans karriere til tops, udmattede den ham også.

– Jeg var en lille smule træt, sagde Anderson.

– I syv år handlede det om at være med i praktisk talt alle billeder, som blev filmet, og jeg havde intet liv udover, sagde han.

Men efter nogle år vendte han tilbage på fjensynsskærmen i en anden stor rolle: som Jack O’Neill i sci-fi-serien og kultfavoriten “Stargate SG-1”.

For mange sci-fi-fans er det hans mest berømte rolle. Anderson har senere mødt op ved adskillige fanstævner efter serien.

MacGyver med sin datter

Men han forlod siden hovedrollen for at tilbringe mere tid med sin datter Wylie, der blev født i 1998.

Han er fortsat med at medvirke i “Stargate” i en tilbagevendende rolle. Gennem den seneste tid har han mest optrådt som sig selv eller parodieret sin MacGyver-rolle i programmer som “Saturday Night Live”, “Don’t trust the b- in apartment 23” og “The Simpsons”.

En tilbagevendende del af “The Simpsons” var, at Marges søstre Patty og Selma var besatte af Anderson, og i et afsnit af serien i 2006 mødte de ham … og kidnappede ham:

MacGyver idag

Anderson er i dag 73 år gammel.

– Jeg lever virkelig et privat og tilbagetrukkent liv. Huset, som jeg har bygget til mig selv her i Malibu, er det perfekte hus for mig. Jeg har mine hunde, men jeg kommer ikke ud og møder folk. Jeg kan ikke lide bar-scenen, og jeg er ikke en fest-fyr – det har jeg fået nok af i min ungdom, fortalte Anderson til Stuff.

Kunne du lide at se ”MacGyver”, da serien blev sendt i TV?

Del denne historie for at vise lidt kærlighed til Richard Dean Anderson.