Madeleine McCann-mistænkt kan risikere 15 års fængsel

Det var Praia da Luz i Portugal, som Madeleine McCann i sin tid blev bortført fra.

Foto: Shutterstock

Den tyske Christian Brückner kan risikere 15 års fængsel for fem overgreb begået i Portugal for år tilbage.

Der anes sorte skyer i horisonten for den 47-årige Christian Brückner, der lige nu er mistænkt i sagen om Madeleine McCanns forsvinden i 2007.

For han står nemlig også til at risikere mange års fængsel for fem øvrige sager om seksuelle forbrydelser ifølge nyhedsbureauet AFP.

De tyske anklagere vil have Christian Brückner idømt 15 års fængsel for disse overgreb begået i Portugal mellem 2000-2017.

Anklaget er farlig

Christian Brückner er tiltalt for tre voldtægter samt to tilfælde af sexmisbrug mod børn, og chefanklager Ute Lindemann har ved retten i Braunschweig kommet med sin uforbeholdne vurdering.

Her beskrives Christian Brückner som en farlig, psykopatisk sadist, der bør blive i forvaring efter en eventuel straf.

Chefanklageren frygter nemlig, at tyskeren vil begå nye forbrydelser, hvis han en dag bliver løsladt.

Madeleine forsvandt

I forvejen afsoner han straffen for en voldtægt begået mod en 72-årig amerikansk turist, der blev begået i Algarve-regionen i Portugal i 2005.

Desuden skulle han have voldtaget en 14-årig pige i et hus, han boede i i Praia da Luz mellem 2000 og 2006.

Ud over det også en irsk kvinde, hvis ferielejlighed, han angiveligt skulle have brudt ind i fra altanen i Praia da Rocha i 2024.

Ofre blev pisket

Christian Brückner skulle han også have begået overgreb mod en tiårig tysk pige på en strand i Salema i 2007.

Samt at have tvunget en 11-årig pige til at overvære en seksuel handling på en legeplads i Bartolomeu de Messines under en festival i 2017.

I alle sager om voldtægt er Christian Brückner anklaget for at piske ofrene samt filme overgrebene.

Foto: Shutterstock

Forældre anklaget

De fem aktuelle sager har dog ikke noget med Madeleine McCann-sagen at gøre. Hun forsvandt som treårig fra sin families lejlighed i feriebyen Praia da Luz i Portugal 3. maj 2007.

Det skete, mens hendes britiske forældre spiste middag med nogle venner på en tapasbar ikke langt fra ferielejligheden.

Faktisk blev hendes forældre i første omgang udpeget som mistænkte, men dette blev opgivet året efter. I 2020 oplyste tysk politi så, at en tysk mand var under mistanke.

Løsladelse kan ske

Senere er det altså Christian Brückner, der er blevet udpeget som hovedmistænkt i sagen. I de aktuelle sager mener hans forsvar dog ikke, at beviserne mod ham er holdbare.

Hvis han bliver frikendt i de aktuelle sager, så står Christian Brückner til at blive løsladt i foråret 2025. Der forventes at falde dom tirsdag i næste uge.

Virkelig uhyggelige anklager!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version