Joe Giddens/PA Images/Ritzau Scanpix

Madeleine McCann skulle have fyldt 21 år: Nu kommer forældrene med en sørgelig besked

Kate og Gerry McCann deler en hjerteskærende besked i forbindelse med datterens fødselsdag.

Det er ikke længe siden, at en yderst trist hændelse blev markeret.

Den 3. maj 2007 forsvandt den tre-årige britiske pige Madeleine McCann under en ferie til Praia da Luz i Portugal.

Pigen er aldrig blevet fundet, og det er i år derfor hele 17 år siden, at forældrene sidst både så og hørte noget fra deres datter.

I den anledning valgte forældrene at komme med en sjælden udtalelse.

Udover at nævne at savnet selvfølgelig stadig gør ondt, så skrev Gerry og Kate McCann også, at viljen til at finde hende stadig er der.

– Jeres støtte fortsætter med at opmuntre os og giver os styrke til at fortsætte. Vi ved, at kærligheden og håbet for Madeleine og viljen til at finde hende stadig er der, selv efter så mange år, og det er vi virkelig taknemmelige for. Tak igen for at huske Madeleine og alle forsvundne børn.

Nu er der så en anden trist årsag til, at parret har måttet gå til tasterne.

Maddie forsvandt blot få dage før sin fødselsdag, og det betyder samtidig, at de hvert år skal konfronteres med en dag, der ellers skulle have været fyldt med glæde.

I år skulle Madeleine være fyldt 21 år, og det har forældrene også markeret på den officielle Facebook-side, Official Find Madeleine Campaign, som de også selv står bag.

Artiklen fortsætter under billedet…

Madeleine
Kate og Gerry McCann. Foto: Joe Giddens/PA Images/Ritzau Scanpix

Tillykke Madeleine

Udover et smilende billede af deres elskede datter, så deler de også selv en tekst med et hjerteskærende budskab.

– Tillykke med din 21-års fødselsdag, Madeleine. Stadig forsvundet. Stadig savnet. Vi leder stadig.

Det var under en ferie, at Madeleine forsvandt.

Hun lå og sov på et hotelværelse, mens hendes forældre spiste på en restaurant tæt på.

På et tidspunkt gik moren ned for at kigge til hende, hvor hun var forsvundet.

I de senere år har flere peget på tyskeren Christian Brückner som den hovedmistænkte i sagen.

Du kan se opslaget herunder eller HER.

Vi sender de varmeste tanker til forældrene og til kære Maddie.