Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Magnus Heunicke slår fast: Yderligere 31 kommuner lukkes ned i morgen

For blot tre dage siden kunne danskerne følge med i et nervepirrende pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen kunne afsløre, at blandt andet restauranter, fitnesscentre, barer og biblioteker skulle lukke og slukke i 38 af landets kommuner.

Nogle steder i landet kunne man ånde lettet op, da man i første omgang slap for flere restriktioner. Men i dag udvides restriktionerne til yderligere 31 kommuner, som vil blive delvist nedlukket allerede fredag.

Det afslørede Sundhedsminister Magnus Heunicke på endnu et corona-pressemøde torsdag eftermiddag.

De nye kommuner, der tilføjes til listen, er alle kommuner i Region Sjælland og Midtjylland, Aalborg, Fredericia, Vejle og Middelfart.

Samme restriktioner er gældende

Det er de samme restriktioner, der gælder for de netop tilføjede kommuner, som for de øvrige :

  • De ældste skolelever fra femte klasse og op sendes hjem. Det samme gælder gymnasieelever og studerende fra videregående uddannelser, der ikke længere skal møde fysisk op. I stedet vil der være digital-undervisning.
  • Restauranter, caféer og barer lukker alle ned, men med mulighed for at købe take-away.
  • Indendørs idræts – og forenings aktiviteter skal holdes lukket. Det gælder også fitnesscentre og svømmehaller.
  • Kulturinstitutioner med indendørsarealer, såsom museer, biografer, biblioteker og teatre lukkes.
  • Private arbejdsgiver opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at udføre deres arbejde uden fysisk fremmøde, arbejder hjemmefra.
  • Offentlig ansatte, der ikke besidder kritiske funktioner, og som endnu ikke er sendt hjem, skal fremover varetage deres arbejde hjemmefra.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Landsdækkende restriktioner forlænget

Restriktionerne træder i kraft i de 31 netop tilføjede kommuner allerede fredag klokken 16 og gælder i første omgang frem til den 3. januar 2021.

Udover de nye restriktioner blev de landsdækkende restriktioner forlænget på pressemødet den 7. december, så de gælder frem til den 28. februar 2021.

Onsdag kunne Transportsministeriet desuden afsløre, at kravet om mundbind i offentlig transport forlænges til 31. marts.

Nedenstående kommune fik restriktioner i første omgang:

  1. Albertslund
  2. Allerød
  3. Ballerup
  4. Brøndby
  5. Dragør
  6. Egedal
  7. Faxe
  8. Fredensborg
  9. Frederiksberg
  10. Frederikssund
  11. Furesø
  12. Gentofte
  13. Gladsaxe
  14. Glostrup
  15. Greve
  16. Gribskov
  17. Halsnæs
  18. Helsingør
  19. Herlev
  20. Hillerød
  21. Hvidovre
  22. Høje-Taastrup
  23. Hørsholm
  24. Ishøj
  25. København
  26. Køge
  27. Lejre
  28. Lyngby-Tårbæk
  29. Odense
  30. Roskilde
  31. Rudersdal
  32. Rødovre
  33. Slagelse
  34. Solrød
  35. Tårnby
  36. Vallensbæk
  37. Vordingborg
  38. Aarhus