Mange af os har på et eller andet tidspunkt drømt om at finde en skjult skat eller en længe savnet genstand på et loppemarked.
Jeg ved i hvert fald, at jeg har. Og mit håb forstærkes af det faktum, at der er eksempler på folk, der har gjort netop det. Prøv ikke at fortælle mig, at du aldrig har læst om nogen, der uden at vide det har fået fat i et gammelt maleri af en berømt kunstner for stort set prisen på en kop kaffe.
Selvfølgelig kan “skat” defineres på mange måder. De fleste vil høre ordet og straks tænke på en en skattekiste fyldt med guldmønter og juvelbesatte pokaler, men sandheden er, at gamle familiefotografier og dokumenter kan være lige så værdifulde for den rette person. Om ikke andet rummer sådanne genstande næsten altid interessante historier.
Randy Guijarro tænkte nok i de baner, da han på et loppemarked betalte 2 dollars for et gammelt fotoalbum, der så ud til at indeholde relativt almindelige minder.
Der var ingen tvivl om, at billederne var gamle – deres komposition og mangel på farver var nok til at bekræfte det – men ingen havde nogen anelse om, at et af billederne indeholdt en detalje, der ville gøre det til et ekstremt sjældent fund.
Det forlyder, at Randy valgte kassen med sort-hvide fotos, fordi han syntes, de så cool og unikke ud.
Da han kom hjem, begyndte han at bladre i billederne, før han pludselig faldt over et velkendt ansigt.
Billy the kid
Ansigtet tilhørte Billy the Kid, kendt som en af det vilde vestens mest berygtede lovløse. Billy the Kid, eller mere officielt William H. Bonney, blev skudt i 1881, da han kun var 21 år gammel, efter at have levet et liv på flugt fra retfærdigheden.
Efter sin død blev Billy the kid en af de mest kendte personer fra det vilde vesten, og der er gennem historien blevet lavet både musik, film og teaterstykker om hans liv.
Et utroligt stykke historie? Ja, men Randys fund viste sig også at være forbløffende værdifuldt.
Ifølge rapporterne kunne det billede, Randy havde – husk, at han havde købt det for sølle 2 dollars – have været helt op til 5 millioner dollars værd! Du kan se mere om den opsigtsvækkende begivenhed i videoen nedenfor: