‘Vild med dans’-dommer Marianne Eihilt er imponeret over skuespilleren Sebastian Bulls udvikling i årets sæson, og han er også kommet længere, end hun havde regnet med.
Konkurrencen spidser til i årets ‘Vild med dans’, og der er nu kun fem par tilbage, efter Søren Le Schmidt og Mie Moltke røg ud i omdansen sidste fredag.
Til gengæld fik Sebastian Bull og Asta Björk flotte karakterer og gik sikkert videre, og Marianne Eihilt var vildt begejstret for parrets jive.
Faktisk syntes hun, at det var Sebastian Bulls bedste dans indtil videre, og hun er da også ganske vild med den unge skuespiller.
– Sebastian udvikler sig virkelig meget. Han er nok en af dem, jeg synes, har udviklet sig allermest. Jeg tænkte i starten, at Sebastian måske ikke ville komme så langt, siger Marianne Eihilt ærligt til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Nu er det bekræftet: Her er denne uges ‘Vild med dans’-gæstedommer
LÆS OGSÅ: Robert Hansen dømt for vold: Nu taler Marianne Eihilt ud om sin tidligere dansepartner
Sebastian udmærker sig
Den gode præstation mener Marianne Eihilt skyldes Asta Björks gode indflydelse, der har fået skuespilleren til at udvikle sig, og han har dermed overrasket dansedommeren.
Lige nu kan hun dog ikke sige noget om, hvem hun tror, der ender med at ryge eller hvem, der vinder til sidst men blot, at Sebastian Bull har hendes opmærksomhed.
Marianne Eihilt understreger, at han virkelig har givet slip og har smidt de begrænsninger, han havde i starten.
Partner roser
Også partner Asta Björk roser Sebastian Bull, og han var meget beæret over de flotte ord fra sin dansepartner.
– Jeg kender simpelthen ikke nogen, der fortjener at få ros så meget, som Sebastian gør. Det er så rart for mig at se, at han bliver belønnet for sit arbejde, siger Asta Björk til BILLED-BLADET.
Hvor er det smukke ord fra Marianne Eihilt!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!