Marias 6-årige søn forsvandt fra fritidshjemmet – blev fundet på en landevej flere kilometer væk

Foto: Privat/Shutterstock

Maria Winterkvist var på vej til at hente sin 6-årige søn Colin fra fritidshjemmet, da hun fandt ham gående på en travl landevej flere kilometer væk fra skolen. Det skriver det svenske medie Trelleborgs Allehanda.

Det var i sidste uge, at Maria Winterkvist var på vej for at hente sine to drenge, 5-årige Sam og Colin, der er seks år gammel.

Et par kilometer fra skolen så hun en lille dreng, hun genkendte – det var Colin.

– Jeg var i chok og var vred over, at ingen fra skolen havde ringet og fortalt mig (det red.) Samtidig forsøgte jeg bare at få ham i bilen og forklare ham, at det ikke var ham, jeg var vred på, fortæller hun til Newsner.

“Hvordan er det muligt?”

Hun var rasende, da hun ankom til skolen og spurgte, hvorfor hun ikke havde fået at vide, at Colin var forsvundet.

– Så sagde lærerne, at det kun havde været tyve minutter, at de havde ledt efter ham, og at de ville ringe til mig, siger Maria og fortsætter:

– Men det tager mere end tyve minutter for en 6-årig at gå den afstand, Colin har gået, siger hun.

Efterfølgende har Maria fået at vide, at Colin faktisk var væk i mindst 45 minutter. Og at hendes anden søn Sam, der blot er fem år gammel, også var væk. Oplysninger, der heller ikke nåede Maria i første omgang.

– Hvordan er det muligt, at de ikke fortæller mig det, siger Maria til Newsner og tilføjer:

– Personalet siger, at det ikke var tid til at fortælle mig om Sam, fordi jeg allerede var ked af, at Colin var forsvundet. Men hvordan kan du tænke sådan? Der skal være en handlingsplan for, hvordan man handler i sådanne situationer. Led først, ring derefter til forældre og politiet, lyder det fra den frustrerede mor.

Bekymringer for fremtiden

Maria har været i kontakt med flere fra skolens ledelse siden da, men hun føler, at de fleste medarbejdere ikke gav hende konkrete svar.

Efter lang tids kamp har fritidsafdelingen besluttet, at ansætte en ekstra medarbejder i løbet af de næste to uger.

Dette gør de for at sikre, at der altid er to undervisere på stedet. Men Maria er stadig bekymret, fordi skolen ikke har en konkret handleplan for, hvordan de i fremtiden vil agere under sådanne situationer.

– Det er ubehageligt ikke at vide (noget red.) eller føle sig tryg ved at efterlade sine børn på skolen. Jeg har understreget, at de skal have en handlingsplan for, hvordan lignende begivenheder håndteres i fremtiden, men ledelsen siger, at alle sådanne ting er tilpasset det (enkelte red.) barn og situationen.

Taknemmelig for at hun fandt ham

Maria er dog meget taknemmelig for, at hun fandt Colin.

Havde hun været på arbejde på sin arbejdsplads, som hun normalt er, ville hun være kommet fra et andet sted og en anden vej, og så ville hun aldrig have set ham.

– Det var virkelig held i uheld, at jeg kom den vej. Men jeg var slet ikke parat til at møde min lille 6-årige der på vejen.

Hvad tænker du om det her? Del gerne artiklen og din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version