TV 2

Martin Malm afsløret i ‘Den sorte svane’: Nu har det fået alvorlige konsekvenser

Det har fået store konsekvenser for Martin Malm at medvirke i TV 2-dokumentaren.

Det er ikke mange dage siden, at TV 2 offentliggjorde deres sprængfarlige dokumentar ‘Den sorte svane’.

Det har dog været en længere proces, da hovedkilden, Amira Smajic, selv forsøgte at få dokumentaren stoppet efter at have medvirket.

Dokumentaren leverer den ene afsløring efter den anden og det mønster fortsætter ellers bare igennem hele seriens fem afsnit.

Men ligesom afsløringerne kom i en lind strøm under optagelserne, så er de fleste konsekvenser også begyndt at komme efterfølgende. Blandt andet nu også for Martin Malm, skriver Finans.

Flere alvorlige konsekvenser

TV 2 har tidligere i løbet af ugen kunnet fortælle, hvordan dokumentaren har fået store konsekvenser for flere af de medvirkende.

Eksempelvis valgte advokatrådet efter dokumentarens offentliggørelse at politianmelde advokaten Lise Roulund, der medvirker.

Advokaten Nicolai Dyhr valgte at trække sig som partner i advokathuset Horten “efter gensidig aftale”.

Ligeledes har Carl Richard Christensen, eller “Køge-Calle”, valgt at trække sig fra alle sine bestyrelsesposter.

En anden central person i dokumentaren er Martin Malm, og nu har hans medvirken også medført konsekvenser, skriver Finans.

I dokumentaren lægger Martin slet ikke skjul på, hvordan han med hjælp fra sin egne virksomheder driver en fakturafabrik og hvidvasker penge.

Under møder med TV 2s muldvarp Amira Smajic fortæller Malm både, hvordan han indkasserer millioner uden at betale skat, samt hvordan han formår at få Skat til at tilbagebetale store summer penge til ham grundet en finte med negativ moms.

I dokumentaren fremstår Malm ganske selvsikker, når han fortæller Amira, hvordan han benytter et særligt system, der er så indviklet, at han ikke kan blive opdaget.

Men ifølge Finans er fælden nu altså klappet i.

Artiklen fortsætter under billedet…

Martin
Martin Malm. Foto: TV 2

Er røget i konkurskarantæne

Mediet skriver nemlig, at han ifølge Sø- og Handelsretten er blevet idømt konkurskarantæne i tre år, da hans metoder og forretningsførelse er “groft uforsvarlig”.

Ifølge Finans så blev Martin af Sø- og Handelsretten dømt ud fra følgende forhold:

“Utilstrækkelig bilags- og aftalemæssig dokumentation”

“Mangler ved bogføring og regnskab”

“Bevægelserne på selskabets bankkonto fremstår uden aftalemæssig dokumentation”

“Gæld til det offentlige”

“Tidligere deltagelse i konkursramte virksomheder”

Politianmeldt

Hertil skriver mediet, at behandlingen også har ført til en politianmeldelse af Malm. Skat mener også, at have 3 millioner kroner til gode i hans selskab C. G. Ejendomme grundet forkert momsbetaling.

De har dog også anmeldt et krav på 9 millioner for et andet selskab, som Malm også ejede, hvilket skyldes skatte- og momsunddragelse.

Til TV 2 har Martin Malm i forbindelse med dokumentaren oplyst, at han ikke mener, at de har det fulde billede.

Dokumentaren har også fået voldsomme konsekvenser for hovedkilden Amira Smajic. Det kan du læse mere om herunder.

Du kan se ‘Den sorte svane’ på TV 2 Play.

 

Læs mere om...