Martin Brodersen og Pernille Mikkelsen måtte smide håndklædet i ringen i aftenens ‘Gift ved første blik’, og i dag forstår Martin slet ikke, hvorfor de blev matchet.
Et hårdt klask i bordet. En række knubbede ord. Og en fælles konsensus om, det ikke blev til den livslange kærlighed, som de havde håbet på.
Sådan endte aftenens afsnit af ‘Gift ved første blik’ for sæsonens ældre par Martin Brodersen og Pernille Mikkelsen, og i dag forstår Martin slet ikke, at de to blev matchet i første omgang.
Han drømte nemlig om at møde en kvinde, der ville det helt klassiske forhold, mens Pernille ikke nødvendigvis ønskede at bo sammen med en mand igen.
Forløb var intenst
Heldigvis landede konflikten godt, og i dag er Martin Brodersen ked af, at han endte med at banke i bordet, hvilket han også har undskyldt.
– Vi havde følelserne udenpå tøjet. Der sker jo rigtig meget under sådan et forløb. Man er på, og det er følelsesmæssigt intenst, siger Martin Brodersen om optrinnet til Newsner Danmark.
Indretningskonsulenten bad egentlig også om, at klippet ikke blev vist, men det blev det altså – og han fik faktisk aldrig en undskyldning fra sin TV-kone.
– Vi er begge to voksne mennesker, og vi havde også mange sjove og gode stunder sammen. Der er også masser af gange, hvor jeg spørger ind til hende, men det blev ikke vist, siger han i dag om ægteskabet.
Martin Brodersen understreger også , at han virkelig prøvede at forstå Pernille – og nåede derfor i sit eget hoved frem til, at hun måske have en anden agenda med at melde sig end at finde den eneste ene.
Vi håber på det bedste for Martin fremover!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!