Martins vrede julemand tisser på “pisåret” 2020 – har succes på nettet: “Opsummerer ganske godt”

Foto: Privat

Det forgangne år har tæret på de allerfleste, ja endda på julemanden.

Nu står der nemlig en lille julemand og tisser på “pisåret” 2020 i Martin Cousins have i det sydlige Stockholm, skriver P4 Stockholm.

Intet har været som normalt i 2020, og den globale pandemi har tæret på de allerfleste. Der har været hjemmearbejde, selvisolation, distance og mangel på kram.

Og som om det ikke var nok, har der desuden været ualmindeligt lidt sol i december.

Selvom det har været smertefuldt hele året, er det nu omkring juletid, at flere for alvor er begyndt at blive trætte af elendigheden og bare håber, at året snart er ovre.

En af dem er Martin Cousins, 47, fra svenske Sturbey, som besluttede sig for at opsummere “pisåret” med en lille installation i haven.

– Jeg har set julemænd, som har tisset på alt muligt før og tænkte, at det der kan jeg jo gøre bedre, og jeg synes faktisk at det lykkedes, siger Martin til Newsner og griner.

Men hvad han ikke vidste, da han placerede det lille kunstværk i haven var, at det ville sprede sig som en løbeild på de sociale medier.

– Jeg lavede julemanden tredje advent, og så var der nogen, som havde lagt den op på i en lokal facebookgruppe, hvorefter det blev samlet op af P4 Stockholm, og siden er det bare blevet spredt videre, siger Martin til Newsner og tilføjer:

– Jeg anede ikke, at det ville blive spredt sådan, men det er sjovt. Nu er folk jo begyndt at forstå hvor den er, så det sker, at både bilister, cyklister og fodgængere stopper udenfor og kigger på den.

Føler du, at det har været et pisår?

– Det opsummerer det ganske godt. Men vi har stadig haft det ret godt, ingen i familien eller nogen vi kender er blevet ramt af alvorlig sygdom. Men det er klart, at det tærer på en at arbejde hjemmefra og ikke kunne ses med hverken venner eller familie på samme måde.

Håber på bedre 2021

Selvom 2020 har været et hårdt år, så håber Martin, at 2021 bliver betydeligt bedre.

Og allerede før nytårsaften kan julemanden i Martins have være i bedre humør.

– Ja, men vi må håbe, at han kommer med et mere positivt budskab så. Jeg overvejer at modificere den lidt til nytårsaften og indgyde lidt håb inden det nye år, siger han til Newsner.

Exit mobile version