Nordmanden Anders Breivik er lige nu centrum for en ny retssag, hvor han i går brød ud i gråd og sagde, at han var selvmordstruet under sin fængselsdom.
Tilbage i 2012 blev den 44-årige nordmand Anders Breivik centrum for en af verdenshistoriens største retssager, da han gik amok på øen Utøya.
Her havde han forklædt sig som politimand og jagtede de unge medlemmer af en socialdemokratisk ungdomsorganisation i Norge rundt for at skyde dem.
Desuden gik han til angreb i Oslo, hvor han sprængte en bilbome den 23. juli 2011, og han endte han med at dræbe i alt 77 personer.
Anders Breivik blev siden idømt 21 års forvaring for massedrab, bombeangreb og terrorisme.
Anders Breivik græd
Nu er han lige nu centrum for en ny retssag, der blev indledt mandag, efter at have sagsøgt den norske stat, fordi han mener, hans menneskerettigheder er blevet krænket i fængslet.
Her brød han tirsdag ud i gråd i retten, da han skulle sætte ord på sin tid i isolationsfængsel, og her beskrev han, at hver dag er et mareridt.
– Jeg tror ikke, jeg kan overleve meget længere uden meningsfulde menneskelige relationer. Jeg er stadig et menneske, og der er grænser for, hvor meget et menneske kan holde til, siger han ifølge Reuters.
Selvmord overvejes
Anders Breivik fortalte desuden, at han hver dag overvejer selvmord under retssagen, og han blev desuden spurgt af advokaten fra den norske regering, hvad han mener om attentatet på Utøya.
Her svarede massemorderen, at han er ked af, hvad han gjorde, og at han er villig til at opgive politik, efter han har mærket konsekvensen af sin udåd.
Stærke følelser!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!