Medie erfarer: Forsamlingsforbuddet strammes

Den nye mere smitsomme variant af COVID-19 gør, at regeringen højst sandsynligt må indføre flere restriktioner for at bekæmpe virussen.

En ny og mere smitsom version af COVID-19, også kendt som B117, har fundet sin vej fra England til Danmark.

Varianten gør en ikke mere syg, men fordi at den spreder sig hurtigere, er den også farligere. Indtil videre er 86 danskere bekræftet smittet med den nye corona-variation. Derfor skal der nu endnu strammere krav til befolkningen:

Statens Serum Institut (SSI) anbefaler at sænke forsamlingsloftet fra 10 til 5 personer.

Det fremgår af et notat, som TV 2 er i besiddelse af.

– I og med at store dele af samfundet er nedlukket, forventes det, at smitte i højere grad kan ske i forbindelse med forsamlinger inden og udenfor hjemmet, og at stramning af forsamlingsforbuddet fra 10 til 5 personer i det offentlige rum er et nødvendigt tiltag for at forebygge alvorlig smittespredning, står der i notatet, som TV 2 har delt.

Statens Seruminstitut forventer, at kontakttallet stiger til 1,5 i februar. Det hænger sammen med den nye britiske corona-virus variant.

Kontakttallet ligger lige nu på 1,2, men hvis den stiger, som SSI forudser, vil det sige, at for hver gang ti personer bliver smittet, kan de smitte 15 nye personer.

Mandag var det sundhedsordførerne, der holdte et længere møde med sundheds – og ældreminister Magnus Heunicke og tirsdag formiddag var det så partilederenes tur, som holdte møde med både sundhedsministeren og justitsminister Nick Hækkerup.

Det tyder derfor på, at der kan være flere restriktioner på vej.

Flere værktøjer i kassen i kampen mod COVID-19

Selvom de fleste danskere nok føler, at der er nok med restriktioner i Danmark, som det er, har regeringen altså endnu ikke brugt alle deres værktøjer fra kassen.

Regeringen har tidligere præsenteret et varslingssystem, der kan give et overblik over, hvordan det står til med smittetrykket i Danmark, og hvilke restriktioner, der gør sig gældende og ikke mindst, hvilke restriktioner der kan være på vej.

Lige nu befinder vi os i risiko niveau fire, hvor der eksempelvis er begrænsning på:

Sociale arrangementer, krav om mundbind, når man er indendørs, udvidet brug af hjemmearbejde, areal-og rengøringskrav, lukning af restauranter, butikker, natteliv og kulturarrangementer.

Hvis vi når til risikoniveau fem, kan det blandt andet betyde, at forsamlingsforbuddet sænkes til tre personer, restauranter lukker fuldstændig, institutioner lukker eller et decideret udgangsforbud.

Du kan klikke på linket her for at se et større billede af skemaet.

Kilde: coronasmitte.dk

I Storbritanien er det ramt så hårdt med B117, at store dele af landet er lukket fuldstændig ned.

Del denne artikel og så vi alle kan blive opmærksomme på at vise samfundssind og passe på hinanden.