Shutterstock

Medie: Regeringen og Nationalbanken vil afskaffe tusindkronesedlen

Regeringen og Nationalbanken vil med en pengeombytning afskaffe tusindkronesedlen, skriver Børsen.

50, 100, 200, 500, 1000.

Sådan lyder rækkefølgen lige nu, hvis du godt kan lide at bladre igennem de forskellige danske pengesedler.

Men nu lader det altså til, at rækkefølgen kan komme til at stoppe ved 500, for tusindkronesedlen kan meget vel blive fortid.

Det skriver Børsen.

Ifølge mediet er det regeringen og Nationalbanken, der arbejder på at kunne udfase sedlen.

Det skal ske ved en pengeombytning, hvor man skal ombytte sin tusindkronesedler til andre pengesedler.

Hvis man ikke gør det, så vil de med tiden blive ugyldige og værdiløse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Tusind
Genrefoto af tusindkronesedler. Foto: Shutterstock

Vil forhindre hvidvask

Ifølge Børsen er planen blandt andet at ramme kriminelle, så de ikke kan være i besiddelse af samme beløber.

Interesseorganisationen Finans Danmark forsøgte ligeledes at få sedlen afskaffet tilbage i 2018 for at undgå hvidvask.

Jyske Bank er også stoppet med at udbetale sedlen i deres automater og filialer.

Tusindkronesedlen blev første gang indført i 1975 på grund af inflationen.

Ifølge Børsen var der pengesedler i Danmark ved udgangen af 2022 for en værdi af 68,9 milliarder, hvoraf tusindkronesedlerne udgjorde 36,5% af beløbet, hvilket svarer til 25,2 milliarder.

Nationalbanken har ikke ønsket at kommentere på Børsens oplysninger, skriver de.

Hvad tænker du om, at man måske vil afskaffe tusindkronesedlen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.