Medier erfarer: Restriktionerne forlænges og varer ved hele vinteren

Regeringen indkaldte i dag alle partilederne til et møde om corona-restriktionerne. Nu erfarer flere medier, at alle restriktionerne vil blive forlænget endnu engang.

Til mødet var blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke og justitsminister Nick Hækkerup til stede.

De nuværende corona-restriktioner er sat til at udløbe den 7. februar, og intet tyder indtil videre på, at de vil blive ophævet foreløbigt. Det erfarer både TV 2 og BT.

B.T. erfarer dog, at eksperter i den såkaldte referencegruppe er sat til at lave beregninger på, om de små skoleklasser kan åbne tidligere end 28. februar. De små klasser er 0. til 4. klasse.

Det er især de mere smitsomme corona-mutationer fra udlandet, der har fået tallene i Danmark til at gå den forkerte vej.

Disse restriktioner, der udløber d. 7. februar, bliver højst sandsynligt forlænget til den 28. februar.

  • Afstandskrav i dagligvarebutikker og det offentlige rum forbliver skærpet til to meter. Men dagligvarebutikker og apoteker holdes åbne.
  • Butikker, storcentre og arkader holdes lukkede.
  • Liberale erhverv såsom køreskoler, frisører, massører og tatovører skal være lukkede.
  • Forsamlingsforbuddet vil stadig hedde maks fem personer samlet – dette gælder også i private hjem.
  • Der er allerede skærpet indrejserestriktioner for borgere fra England, og det vil forsat være sådan.
  • Folkeskoleelever og studerende på videregående uddannelser skal ikke møde fysisk op, men følge onlineundervisning.
  • Restauranter, barer og caféer skal være lukkede – men med mulighed for at sælge take-away.’
  • kultur, sport og fritidsaktiviteter holdes lukket. Det gælder eksempelvis biografer, svømmehaller, museer, biblioteker og alle indendørs idræts – og kulturanlæg.

Du kan få et overblik over smittetallene i Danmark på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Foto: Sundhedsstyrelsen

Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde om corona situationen i Danmark i aften klokken 18.