Ankesagen er lige nu i fuld gang mod Thomas Thomsen i Mia-sagen, og her er det kommet frem, at Mia Skadhauge Stevns DNA blev fundet på hans dørhåndtag.
I sagen om drabet på den sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge Stevn, der fandt sted i starten af 2022 er der lige en ankesag i gang.
Her forsøger elektriker Thomas Thomsen at få formildet sin straf, der sidste år faldt ved Byretten i Aalborg, og onsdag kom der nye detaljer frem i sagen.
Her fremgik det blandt andet, at der var fundet DNA fra Mia Skadhauge Stevn på det indvendige dørhåndtag i Thomas Thomsens soveværelse ifølge Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Sådan blev den drabsdømte i Mia-sagen fældet af sin gps
LÆS OGSÅ: Statsadvokaten er utilfreds med Thomas Thomsens dom: Nu er dommen anket
Mia blev løftet
Thomas Thomsen er i sagen tiltalt for voldtægt, drab samt partering af den dræbtes lig, og han måtte altså afgive sin forklaring om det fundne DNA.
Her forklarede han med rolig stemme, at han formoder, at sporet blev afsat, da han løftede den livløse Mia ind i soveværelset for at ligge hende på sengen.
– Jeg kom til at puffe til et tørrestativ, der væltede, mens jeg løftede Mia ind i soveværelset. Jeg rørte jo ved hende, da jeg bar hende, så da jeg rejste tørrestativet op igen, har jeg nok selv taget af ved dørhåndtaget, sagde han.
Anklager gik videre
Her uddybede han også, at hvis der blev hentydet til, at Mia Skadhauge Stevn havde forsøgt at flygte, så han understregede han, at døren slet ikke kunne lukkes.
Efter en kort pause stillede anklageren nye spørgsmål om forløbet, efter Thomas Thomsen bragte den dræbte hjem til sit hus i en nordjysk landsby.
Til gengæld havde Thomas Thomsens forsvarer Mette Grith Stage kun få opklarende spørgsmål til sin klient, og efterfølgende var afhøringen færdig.
Organer mangler
Den dag i dag er det ikke endeligt fastslået, hvordan Mia Skadhauge Stevn kom af dage, og det er også uvist hvor.
Obduktionsrapporten tyder på kvælning, men det er aldrig blevet konstateret med sikkerhed, da vitale organer fra hendes lig aldrig er blevet fundet.
Thomas Thomsens egen forklaring lyder, at han troede, hun var død, da de befandt sig i Hammer Bakker, men han fornemmede, at hun ikke var og kørte derfor hjem.
Straffen skal skærpes
Det var først i soveværelset, at han så konstarede, at den unge kvinde var død, men han nægter stadig voldtægt samt drab og ønsker at blive frifundet i sagen.
Anklagemyndigheden har til gengæld kontraanket og går nu efter at få forvaringsdommen skærpet til fængsel på livstid.
En skrækkelig sag på alle måder!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!