Midt i smittestigning: Mærsk vil indføre vaccinekrav

Kruiningen, Netherlands - September 9 2019: The MARIBO MAERSK on its way to Rotterdam

Mens Corona-smittetallene stiger i Danmark, centrene med hurtigtest åbner igen og der er snak om, hvorvidt de nuværende restriktioner er nok, har  A. P. Møller – Mærsk oplyst, at de fremover vil kræve, at deres ansatte er blevet vaccineret, hvis medarbejderne vil møde ind på kontoret.

Rundt omkring i verden håndteres bekæmpelsen af Corona-virus på mange forskellige måder. I nogle lande vælger private virksomheder at kræve, at deres ansatte er vaccinerede, før de kan komme ind på kontoret. Og det kommer nu også til at gælde hos landets største virksomhed, A. P. Møller – Mærsk. Det skriver Berlingske.

– Vi vil inden for de næste tre måneder rulle et krav ud om vaccination. Det betyder, at hvis du skal være på kontoret, skal du være vaccineret, siger administrerende direktør Søren Skou til avisen.

Det vil betyde, at man skal være vaccineret, hvis man vil være på kontoret. Ellers må man arbejde hjemmefra.

Det kommer ikke kun til at gælde i Danmark, men også i flere andre lande, hvor A.P. Møller – Mærsk holder til. Ifølge Berlingske kommer kravet dog kun til at gælde for de ansatte på kontorerne, men ikke for de medarbejdere, som arbejder på havne og i de lagerbygninger, der håndterer containerfragten.

Indtil videre er det ikke kommet frem, at andre store danske virksomheder vil indføre lignende krav.

Hvad mener du om A.P. Møller – Mærsks krav? Giv gerne din mening til kende i kommentarsporet på Facebook.

Exit mobile version