En ung mand fra Aabenraa havde vist ikke tænkt tanken til ende, da han efterlod en større mængde skrald ved Oksevejen nord for Hovslund Stationsby.
Midt i bunken af affald, gemte der sig nemlig et spor, som afslørede hans identitet – dokumenter med hans navn på.
Det skriver JydskeVestkysten.
Takket være disse dokumenter var det en smal sag for Syd- og Sønderjyllands Politi at identificere gerningsmanden.
– Vi har sigtet manden, som også fik besked på at fjerne affaldet, hvilket han har efterkommet, siger Thomas Berg, politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.