Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Mor splitter internettet, fordi hun sætter den 6-årige dreng til at lave mad derhjemme

Det kan være sundt for børn at hjælpe lidt til med husgerningerne engang imellem. Det er jo ikke altid, at de rent faktisk kan hjælpe med så meget – men ofte kan de jo lære lidt om huslige sysler til fremtiden.

Men nu raser mange på nettet over en 22-årig enlig mor fra USA, som lader drengen stå for madlavning, opvask og tøjvask i hjemmet, fordi han skal lære at klare sig selv og kunne imponere pigerne.

Det er den 22-årige mor Nikkole Paulun, som nu bliver bakket op af nogle – og lagt for had af andre – fordi hun sætter sin 6-årige søn Lyle til at lave flere husgerninger end de fleste andre børn.

– Jeg lever i en generation af mennesker, der brokker sig over at skolen ikke lærte os at lave mad, vaske tøj, binde et slips eller betale skat, skriver hun i sit Facebook-opslag, hvor hun har lagt flere billeder op af sønikke, der står for de huslige pligter.

Nikkole fik sin søn Lyle, da hun blot var 16 år. Det var i en ung alder, set i forhold til førstegangsfødende i USA og for den sags skyld Danmark. Den unge mor har desuden fået en datter, som nu er 18 måneder.

Hun retfærdiggør, at drengen skal arbejde i hjemmet, fordi hun tænker på hans fremtidige liv – og muligheder hos pigerne.

– Husholdningsarbejde er ikke kun for kvinder. Fordi en dag er han måske en single-fyr, der lever alene, som faktisk ved, hvordan man ordner vasketøj og ikke spiser take-away hver aften. Fordi en dag vil han nok gerne imponere en kæreste med et hjemmelavet måltid, skriver hun.

Men det er langt fra alle, som er enige i Nikkole Pauluns valg om at sætte drengen i arbejde derhjemme. Hun er blevet internettets store debatemne, fordi mange mener, at børn bør lege, være sociale, kreative og have det sjovt – fremfor at lave mad, vaske tøj og gøre rent.

Mange hæfter sig blandt andet ved, at hun lader den 6-årige benytte komfuret, og mener ikke, at mindre børn bør være i nærheden af den slags.

– Man får ikke børn for at bruge dem som slaver! Eller til at gøre ting, som du ikke selv orker at gøre. Jeg er enig i, at man skal lære dem om ansvar. Men det her er at gå for langt, skriver Tammy på Facebook i en af de mest populære kommentarer til billederne.

Men Nikkole har også tilhængere, som mener, at hun gør det helt rigtige ved at lade sin søn lære om de huslige pligter – og bakker hende op ved at fotælle, at de gør det samme.

Er det i orden, at den 22-årige mor sætter sin 6-årige søn til at stå for nogle af de huslige pligter, eller bør hun i stedet lade ham lege og udvikle sine andre evner?

Del gerne historien på Facebook, så vi kan sætte større fokus på børneopdragelse!