En svindler gjorde sit bedste for at snyde Berit, men den hoppede hun altså ikke på. Nu deler hun sin sjove historie.
Svindel, svindel og mere svindel.
Med nutidens teknologi er det blevet nemmere end nogensinde at svindle folk, og desværre hører vi flere og flere eksempler på det.
Et af de nye tricks er en simpel sms, hvor en person udgiver sig for at være en, som modtageren kender, men Berit Wolff hoppede ikke på den og endte i stedet med at snyde svindleren.
Nu har hun delt sin sjove historie til TV 2, så flere kan blive opmærksomme på svindlen.
Sidste år advarede Peter Ingemann om svindlere, der delte computerlavede billeder, som skulle forestille ham i et forsøg på at sælge et produkt.
For ikke så mange dage siden var det Jim Lyngvild, der kunne fortælle, at folk udgav sig for at være ham, hvorefter de kontaktede folk og fortalte dem, at de havde vundet 2000 kroner.
Rammer flere og flere
Sarah Grünewald kunne rasende dele et svindelnummer, der var gået ud over hendes mor.
Her havde en person udgivet sig for at være Sarah og skrevet til hendes mor, der endte med at sende flere tusind kroner til svindleren, fordi hun troede, at hun hjalp sin datter.
En svindler prøvede for nylig at lave et lignende nummer på Berit Wollf, men hun tænkte hurtigt, og faktisk endte hun med at snyde sin svindler.
Artiklen fortsætter under billedet…
Til TV 2 fortæller Berit, at det begyndte, da hun modtog en besked fra en person, der indledningsvis skrev “hej mor, jeg har fået nyt nummer” og herefter bad hende om at gemme det nye nummer og slette “barnets” gamle nummer.
Berit har tre børn, men der er kun én af dem, som kunne finde på at skrive sådan en besked til hende.
Det var hendes søn, og derfor slog hun lige koldt vand i blodet og skrev til ham, inden hun svarede på den nye besked.
Sønnen bekræftede, at det altså ikke var ham, der havde skrevet til hende, og det var alt, Berit behøvede at høre for at vide, at det altså var en svindler, der havde skrevet til hende.
Men, men, men.
Berit var ikke færdig med svindleren, så hun valgte derfor at svare personen.
Fandt på et godt svar
Her spurgte hun først, hvem det var, hvortil svindleren blot skrev “gæt”.
Da Berit så spørger, om det er datteren Amalie, griber svindleren det lynhurtigt og skriver, at det skam er “Amalie”.
Svindleren forsøger herefter at småsnakke og spørge, hvordan det går, hvortil Berit svarer, at det går godt, og om “Amalie” har husket også at sende det nye nummer til “mormor”.
Her skriver svindleren nej og beder hurtigt om “mormorens” nummer.
Ikke længe efter lavede Berit mere sjov med svindleren og skrev, at personen skulle huske at komme til aftensmad, som de jo har aftalt.
Afslørede svindleren
Efter nogle timer gad Berit dog ikke at lege med svindleren mere, hvorefter hun afslørede personen.
Berit har nemlig ikke en datter, der hedder Amalie, og så døde hendes egen mor for 24 år siden.
Det fik hun selvfølgelig skrevet til svindleren, hvorefter underskrev hun sin sidste sms med teksten “hilsen nogens mor men ikke din”, samt et par grinende emojies med tårer i øjnene.
Til TV 2 fortæller Berit, at hun nu forsøger at advare andre om svindlen.
– Det er jo forfærdeligt, for måske er der nogle, der falder i fælden. Det er jo ligesom dem, der udgiver sig for at være fra banken eller politiet, selvom det her jo ikke kan blive lige så dyrt trods alt, fortæller hun.
TV 2 oplyser, at Fyens Politi kender til sagen, og at de oplever en stigning i antallet af svindelsager, hvor personer udgiver sig for at være ens barn i et forsøg på at lokke penge ud af dig.
Hvor er du bare sej, Berit.
Hvad synes du om hendes trick? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så vi kan hjælpe Berit med at dele hendes advarsel.