Moren holdt sin underernærede datter skjult i bagagerum i næsten to år – nu er hun blevet dømt

En kvinde i Frankrig holdt sin datter skjult i cirka to års tid. Nu er hun blevet afsløret og dømt ved en domstol, skriver det svenske nyhedsbureau TT ifølge Sydsvenskan.

Det var i nærheden af byen Corrèze i det sydlige Frankrig, at den lille pige blev fundet i bagagerummet på en bil. Det toårige barn skulle have været skjult af sin mor i næsten to år og var dehydreret, underernæret og skulle have ligget i sin egen afføring, da hun blev fundet, ifølge TT.

Ifølge The Local, som henviser til nyhedsbureauet AFP, skulle barnet også have opholdt sig i et forladt værelse i familiens hjem.

Sagen har vakt stor opmærksomhed i Frankrig og verden de seneste år, og pigen skulle i dag være syv år gammel. Hun har fået permanente skader efter dette, og ifølge lægerne har hun intellektuel kapacitet som en to – treårig.

Det var en bilmekaniker, som gjorde det frygtelige fund, da pigen lå i bagagerummet blandt insekter.

Kvinden blev faktisk allerede dømt i november sidste år. Men den dom blev appelleret. Anklageren krævede ti års fængsel.

Straffet: Fem års fængsel

Nu har hun fået sin straf:

Fem års fængsel blev onsdag pålagt af en domstol i Frankrig, ifølge TT. Kvinden mister også forældremyndigheden over sit barn, men parret får lov at beholde forældremyndigheden over deres andre, ældre børn, oplyser AFP.

Under retssagen skulle kvindens advokat have hævdet, at hun ikke ville blive gravid igen, fordi hun allerede havde tre børn. De ønskede, at hun skulle blive frikendt og henviste til psykisk sygdom. Samtidig hævdede faderen til barnet, at han ikke vidste, at kvinden havde født barnet – eller at hun overhovedet var gravid. Han forklarer, ifølge The Local, at hun har været en “god mor” for deres andre fælles børn, som er i 15-års alderen.

– Jeg forstår ikke hvorfor hun gjorde det her, skulle han have sagt under retssagen, ifølge The Local.

Her kan du få hjælp, hvis du har det dårligt:

Angående selvmord og psykisk helbred.

Hvis du har det så dårligt, at det føles uudholdeligt eller du har selvmordstanker, skal du straks tage kontakt til en psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe 1813.

Livslinien: 70 201 201

Voksne over 18 år:

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse: 38 64 18 00

Børn og unge under 18 år:

Klinik for selvmordsforebyggelse hos børn og unge: 40 12 98 50

Hvis du har det så dårligt, at det føles uudholdeligt eller du har selvmordstanker, skal du straks tage kontakt til en psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe 1813.

Livslinien: 70 201 201

Voksne over 18 år:

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse: 38 64 18 00

Børn og unge under 18 år:

Klinik for selvmordsforebyggelse hos børn og unge: 40 12 98 50