Niels Ellegaard med glædelig nyhed: Jeg er blevet farfar igen

Et barnebarn er et af de bedste gaver i livet. Den gave har Niels Ellegaard nu været så heldig at få hele to gange.

Den 58-årige skuespiller og revy-stjerne Niels Ellegaard fra Svendborg kunne ikke holde glæden tilbage, da han mødte BILLED-BLADET til premieren på  ”Et juleeventyr” på Nørrebro Teater.

For midt under de mørke corona-tider har der været stor baby-lykke hos skuespillerens nære familie.

– Det er min søn, Gustav, der har fået barn nummer to, så det er jeg meget stolt over, sagde han til BILLED-BLADET.

Barnebarnet blev født tilbage i maj måned, og den lille pige skal hedde Luna, fortalte han til BILLED-BLADET.

Jul med børnebørn

Den forøgede børnebørnflok betyder, at farfar til to, Niels Ellegaard, nu glæder sig endnu mere til at holde jul med sin familie.

Han har to voksne børn Clare og Gustav og er gift med skuespilleren Lise Stegger.

Niels Ellegaard har medvirket i flere kendte danske film – heriblandt “2 ryk og en aflevering”, “Anja og Viktor” og “Storm” fra 2009.